Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Filmen starter med, at Mary Mapes, producer på CBS’ nyhedsflagskib ”60 Minutes”, er til, hvad der ligner et jobinterview. Nærgående spørgsmål om psykisk ustabilitet og misbrugsproblemer tænder hendes temperament, om end det viser sig, at samtalepartneren blot vil varsle for hende, hvilke spørgsmål hun vil kunne forvente. Derefter klippes tilbage i tid til forberedelsen af indslag om tortur i Abu Ghraib-fængslet i Irak.
I forbindelse med dette interview bliver man på Marys hold af journalistiske researchere opmærksomme på papirer, der viser, at George W. Bush har opnået at blive optaget til pilotuddannelse i Nationalgarden. Det er måske ikke så opsigtsvækkende i sig selv, hvis ikke det lige var fordi Nationalgarden normalt hyrede piloter, der havde uddannet sig og gjort tjeneste i US Air Force.
Det varer ikke længe før der dukker papirer op, som viser, at George W. på det nærmeste har pjækket fra tjeneste og opnået forflyttelse, dels for at blive optaget på et universitetsstudie og dels for at støtte en bekendt i en politisk valgkamp. Mary Mapes øjner en åbenlys skandale, der bør bringes målrettet frem i æteren, ikke mindst fordi USA på det tidspunkt – 2004 – befandt sig midt i en valgkamp med stærkt fokus på de 2 frontkandidaters militære fortjenester.
Researcherne oplever løbende, hvor svært det er at få deres kilder til at træde åbent frem. Kilderne frygter repressalier. Desuden bliver ægtheden af de indhentede dokumenter, hvoraf nogle kun var kopier, anfægtet. Bloggere på nettet og republikansk orienterede kommentatorer anfægter, at dokumenterne kan være skrevet med de skrivemaskiner og skrifttyper, der var til rådighed på tidspunktet for George W.’s militærtjeneste. Historien udvikler sig voldsomt og ender med at koste både Dan Rather og Mary Mapes deres højtprofilerede karrierer i CBS-regi.
Truth er et nøgternt og medrivende newsroom-drama, der ikke mindst sætter den nuværende valgkamp i USA i perspektiv. Ja, filmens drama er nærmest hyggeligt ved siden af de virkemidler og udsagn, der præger tonen, især blandt de republikanske kandidater. Det er samtidig studie i journalistisk research. Hvor langt skal man gå for at indhente udsagn fra sine kilder? Hvornår kan man være sikker på, at indhentede informationer er troværdige og ikke mindst uangribelige?
Nok var Dan Rather den mest kendte og højest profilerede af de to hovedpersoner – og han bliver da også spillet med stor overbevisning af Robert Redford. I sig selv en understregning af pondus i fuld overensstemmelse med rollen. Det er imidlertid Mary Mapes, der reelt står som omdrejningspunkt, som den hårdtarbejde producer, ægtefælle og mor, der har sin målrettede faglige ihærdighed med sig.
Satte Mary Mapes - som er fornemt fremstillet af Cate Blanchett - sagligheden – sandheden – over styr for at få sin historie? Tja, det lagde bloggerne og de konservative kommentatorer i hvert fald op til. I forlængelse af dette oplever Mary Mapes en forsmag på de shirstorme, der efterfølgende desværre ofte bliver reglen snarere end undtagelsen når en offentlig person har eller repræsenterer synspunkter, som andre finder ubekvemme.
Hen mod filmens slutning fremgår det, at interviewet ved filmens start i virkeligheden er en samtale med den advokat, der bliver Marys bisidder ved en høring om hendes rolle i historien om George W.’s militærtjeneste. Stærke politiske kræfter bemander komiteen, som munder i fyringen af Mary, presset på Dan Rather for at afslutte sin karriere samt fyringen af de øvrige folk i Marys researcher-gruppe.
Filmen er på ingen måde epokegørende eller opsigtsvækkende. Den er snarere et kærkomment nøgternt bevis på, at der blandt (gen)indspilningerne af diverse larmende superhelte-film helt enkelt findes eksempler på godt filmhåndværk. Det må så være op til beskueren selv at tage stilling til, om historien om George W. havde tilstrækkelig bund med sig – eller om den repræsenterede en politisk slagside man bør lægge afstand til. Sandheden i politisk journalistik er under alle omstændigheder sjældent entydigt sort/hvid.
Filmen er baseret den virkelige Mary Mapes’ bog Truth and Duty: The Press, the President, and the Privilege of Power, hvilket nok i et vist omfang kan forklare den helterolle hun alt andet lige fremstår med i filmen – og tilsvarende den skurkerolle CBS alt andet lige fremstår med. Det kan dog ikke bortforklare, at filmen faktisk tager fat i væsentlige spørgsmål om pressens rolle og indflydelse i den offentlige meningsdannelse.
Ekstramaterialet byder på baggrundsstof om Dan Rather og Mary Mapes. Ikke bydende nødvendigt men dog interessant, hvis man vil gå lidt bag om fiktionens udgave af et stykke amerikansk politisk historie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox.
