Skriv en kommentar
Ofte er kærlighedsfilm kvalme og alt for eksplicite for deres eget bedste, uden helt at ramme sømmet på hovedet rent følelsesmæssigt på et realistisk plan. Det formår ”Tuya ægteskab” til perfektion, samtidig med at loyalitet til ægtefællen afbilledes så utroligt sindigt som aldrig før.
Den smukke Tuya (Yu Nan) er gift med den fattige hyrde Batoer (Batoer) og bosat med deres børn i Neimenguu – et område i Mongoliet der der ved at udtørre. Familien kæmper med at klare sig, og da Batoer under en ulykke har mistet sine ben, har Tuya påtaget sig ansvaret for at forsørge familien. Tuya slider sig op og da en rygskade opstår, hvilket kan medføre at hun bliver lam, må ægteparret må erkende at de skal blive skilt for at Tuya og børnene kan få et nyt bedre liv. Bejlerne står i kø, men Tuya kan ikke tvinge sig selv til at forlade Batoer.
Instruktør Wang Quan An har i forbindelse med ”Tuyas Ægteskab” udtalt, at han ønskede at forevige Mongoliet, før den kinesiske industri udtørrer områderne komplet og tvinger de mongolske hyrder til at forlades deres hjemstavn. Hvis det var hensigten, kan det ikke gøres meget bedre end med en mindeværdig film som denne. Ægteskabet mellem Tuya og Batoer er kontrollabelt og virker umiddelbart ikke synderligt følelsesbetinget. Dog træder stærke følelser for alvor i karakter, da de ser sig nødsaget til at forlade Neimenguu til fordel for hvad der er en mindre fysisk tilværelse i byen – men er det i realiteten ønskværdigt? Den stærke og stædige Tuya kæmper ihærdigt for at holde fast i et liv, der nok er hårdt – men ikke værd at slippe, når alt kommer til alt. Kærlighedshistorie er nok så meget sagt, eftersom den er henlagt i kærligheden til Mongoliet og det beskedne men givende forhold familien imellem. Yu Nan og Batoer, ja det hedder han også i virkeligheden, fanger ægteskabets dyd og den loyalitet der er bygget på et mangeårigt parforhold troværdigt og rørende; når Batoer ønsker for Tuyas bedste, at hun skal finde en anden mand – og Tuya der nægter at forlade Batoer, da det hele bør kunne ordne sig. Mongoliets landskab er poetisk og sidestillet med historien om Tuyas ægteskab, emmer stemningen af overleveret sagn, fortalt gennnem generationer ved lejrbålet.
Med ”Tuyas ægteskab” må man sige, at Wang Quan An har slået sig fast som en af de mest interessante og lovende 6. generations instruktører i Kina. Som andre i sin generation, fokuserer Wang Quan An på den personlige fortælling og en, hvor han trækker meget på egen baggrund. Resultatet har bl.a. udløst den tyske Guldbjørn og det er slet ikke ufortjent. Ikke destu mindre kan filmen kun anbefales på det varmeste, som en af de små mirakler der kan ændre ens syn på helt elementære følelser – med en helt stille og ekstraordinær jordbunden retorik.
