Selvom den hollandske film blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 2004, er det svært at forstå nomineringen. Filmen der er en filmatisering af den ligeledes hollandske bestsellerroman ”De Tweeling” (1993) (da. ”Tvillingesøstrene” 1996) af Tessa de Loo, er gennemført kulørt og renset for originalitet.
Tvillingesøstrene Lotte og Anna fødes i Tyskland i begyndelsen af det 20. århundrede, men da de mister begge deres forældre skiller den øvrige familie dem ad; Anna forbliver i Tyskland, og vokser op hos en fattig husmandsfamilie, Lotte flyttes til Holland for at vokse op i en rig familie. Begge familier sørger omhyggeligt for at søstrene ikke får kontakt med hinanden, og først da 2. Verdenskrig er brudt ud, mødes de igen. Men da er de så at sige vokset fra hinanden; Annas kæreste er jøde og Lottes er godt på vej til en karriere indenfor SS. Lige efter krigen ser de hinanden igen, men sårene er for store - SS-officeren faldt ved fronten, og jøden blev henrettet i Auschwitch - og de må atter skilles. Først som gamle kvinder mødes de igen ved en tilfældighed.
Man kunne forestille sig, at det filmen vil fortælle er, at blodets bånd er stærkere end alle ideologiske og tragiske erfaringer, og det er vel også det filmen prætenderer, da den lader de to søstre genforenes som to gamle damer. Men instruktøren Ben Sombogaart gør sig ingen anstrengelser for at trænge ind under huden på de to søstre – hvad er det for en længsel?! For filmen er fra start til slut en slags billedbog eller kalejdoskop, hvor det ene tragiske optrin følger efter det næste, imens den efterhånden enerverende sørgemusik sørger for at signalere tragik. Søstrene fremstår helt og holdent som ofre for omstændighederne; de valg de måtte tage hen ad vejen ”glemmer” instruktøren at understrege og er mere interesseret i at vægte tragikken uanset hvad. Spørgsmål omkring moral, skyld, rigtige og forkerte valg, godt og ondt undgår instruktøren behændigt at give vægt, ikke fordi de ikke formuleres, men fordi de helt og holdent er underlagt søstrenes længsel efter hinanden og instruktørens rastløshed. Men netop derved forbliver filmen trods sine over 2 timers spilletid, gennemført overfladisk. Det er åbenbart vigtigere for instruktøren, at få tårerne frem i tilskuerens øjne end at fortælle en historie om rigtige mennesker.
Filmen fremstår glat og TV-agtig, uden en finger at sætte på de professionelle billeder og de rutinerede skuespillerpræstationer. Der krydsklippes fermt imellem de to søstre i henholdsvis Tyskland og Holland, og med spring frem til mødet mange år efter mellem de to gamle damer. Indimellem indsættes drømmesekvenser, hvor de to søstre er ved at drukne og forsøger at redde hinanden. Det sidste vel et emblem på de tos længsel efter hinanden og deres gåen til i historiens og omstændighedernes malstrøm, men desværre også et billede på, hvordan hovedpersonerne går til i et manuskript og en instruktion der hellere prætenderer alting end viser og diskuterer de store spørgsmål, som filmen overfladisk betragtet giver sig i kast med.
På DVD-en er intet ekstramateriale udover den obligatoriske trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Pan Vision.