Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Englænderne har en stor og vægtig tradition for socialrealistiske film. Den tradition fornægter sig ikke i Paddy Considines debutfilm ”Tyrannnosaur”. Ikke alene formår instruktøren at fastholde traditionen for seværdige, indignerede fremstillinger af det engelske klassesamfund, han formår også at tilføre den et mytisk lag der griber dybt ned under kulturens mere eller mindre tykke lag fernis over drifterne.
Joseph (Peter Mullan) har for længst forskanset sig bag en brysk og af og til voldelig fremtoning. Han er enlig, arbejdsløs, drikker og lever i et trøstesløst underklassekvarter, hvor agressive hunde er i højere kurs end kvinder og børn. Da det en dag bare slår sammen omkring hovedet på ham, søger han tilflugt bag tøjstativerne i den lokale genbrugsforretning. Hannah (Olivia Colman) der står bag kassen er på sin vis lige så forslået og forskanset som Joseph, men har trods alt en gud at trøste/forskanse sig ved, selvom den bliver mere og mere svær at få øje på i hendes håbløse ægteskab.
Det hører desværre til sjældenhederne, at se stramt fortalte spillefilm i dag – det er tilsyneladende kun når der produceres kortfilm at den gyldne regel gælder. Men her er en fremragende undtagelse. ”Tyrannosaur” fremtræder uden en eneste overflødig scene. Så meget desto mere imponerende er det, at filmen faktisk bygger på samme instruktørs kortfilm ”Dog Altogether” (2007) med samme handling, persongalleri og skuespillere! Resultatet er, at dinnosaur-temaet/drifts og sansligheds-temaet står knivskarpt fra start til slut. Det er således ikke til at komme udenom, hvordan klassekampskulturen ”dyrker” tyrannosauren, det destruktive – fremmedgjorthed, misbrug af alle slags og vold - på den ene side, men også hvordan kroppenes sanselighed banker på gang på gang som drift mod liv.
Selvom det er åbenlyst at Joseph og Hannah må have hinanden er filmen på ingen måde en feel-good-film. Voldsomhederne er meget voldsomme – titlen har heller ikke lovet andet – men bærer, uanset hvor meget de to må gå igennem og også selv byder de andre, håbet igennem. Urdrifter bliver både til håb og til stor filmkunst – men ved gud ingen frelst slutning.
Peter Mullan og Olivia Colman spiller de to hovedroller intenst og virtuost; den debuterende instruktør har åbenlyst sans for personinstruktion.
Instruktøren Paddy Considine har virket som skuespiller i en årrække. Med denne debutfilm har han til fulde bevist, at han også er filminstruktør og at stor filmkunst endsige engelsk socialrealisme bestemt ikke som tyrannosaurerne er uddød.
Der er desværre intet ekstramateriale på dvd-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
