Den svenske instruktør Jan Troell (”Ole Dole Doff” -68; ”Den umulige drøm” –82; ”Hamsun” –98; ”Så hvid som sne” -01) omsætter Vilhelm Mobergs store roman-epos om svenske bønders udvandring til Amerika i midten af 1800-tallet til et enkelt og friskt realistisk billedsprog der er herligt frit for tung naturalisme, anstrengt politiserende socialrealisme, for ikke at sige befamlende hollywoodisering - og opnår dermed en så meget mere betydningsfuld beskrivelse af udvandringens og indvandringens kultursammenstød. Med instruktøren selv bag kameraet males der intense billeder der viser Troell som barn af det bedste fra Den Nye Bølge.
I første del, ”Udvandrerne”, følger vi Karl Oskar (Max von Sydow) og Kristinas (Liv Ullmann) strenge liv blandt andre småbønder i 1840-ernes Småland. Jordlodderne er små og giver knap udbytte nok til at overleve – sult er ikke ualmindeligt. Myndighederne med kirken i spidsen har ingen forståelse for de stadig mere håbløse sociale kår blandt befolkningen på landet. Som så mange andre beslutter Karl Oskar og Kristina sig derfor for at udvandre til Amerika med deres hastigt voksende børneflok. Rejsen over havet tager livet af nogle og udpiner andre. Men frem kommer de. I slutningen af første del kan Karl Oskar sætte sig under et træ ved den smukke Ki-Chi-Saga-sø, overbevist om, at de har fundet stedet, hvor de skal leve.
I anden del, ”Nybyggerne”, får Karl Oskar og Kristina opbygget et givtigt landbrug - og børneflokken vokser stadig. Men andre går til i jagten på guld eller ved konfrontationen med dem, hvis jord de kultiverer, nemlig indianerne.
Troell fastholder overlegent det store overblik, det store træk som ovenfor beskrevet, med sine hovedpersoner Karl Oskar og Kristina som spejl på den store sociale nød og det store seje træk, den store længsel mod det forjættende Amerika. I dagens hollywoodisering vil nogle måske savne en tydeligere persontegning, hvor individualisten træder stærkere frem dvs. hvor hovedpersonerne og tilskueren befamles i overfladisk intimitet – hvor andre vil opdage, at det krævede sin helt specielle mand og sin helt specielle kvinde at udvandre ud i det ukendte imod alle odds. Her er ikke mange ord, men meget handling og meget natur; der gives mao. mere plads til tilskuerens meddigtning, end vi er vant til i dag. Det er derfor iøjnefaldende hvor let de 35 år er gået henover denne storfilm. Og man tager uvilkårligt sig selv i at tvivle på, om en lignende film i dag kunne fastholde tusindvis af TV-seere, som den vitterligt gjorde fra uge til uge i begyndelsen af 70-erne herhjemme, da den præsenteredes som feulleton.
Fortællingens fremdrift er selvfølgelig givet i og med personernes udvandring fra Sverige og indvandring i Amerika, men projektet forceres aldrig på trods af den store fortællings episodiske karakter. Til gengæld klippes der gennemgående overraskende kvikt – her er ikke tid for føleri. Anden del udfolder egentlig og fremragende montage i det store afsnit, hvor Karl Oskars lillebror Robert (Eddie Axberg) begiver sig ud på en tragisk rejse til Californien efter guld. Dette afsnit, samt det afsluttende rædselsfulde indianerangreb og ligeså rædselsfulde opgør med indianerne, udgør afslutningen på den lange rejse. Her slår en politisering igennem fortællingen, som nok virker som morale, men først og fremmest som en opsamling af de centrale problemstillinger der umærkeligt er oprullet igennem den over 6 timer lange fortælling.
Troell får dermed overbevisende vist, hvordan den ny tids kolonisering, ja modernisering slår til og griber de fuldstændig uforberedte bønder og indianere. Tragikken fra første del slår således indover slutningen af anden del. Nogle opnår velstand på den fede jord, andre går til i druk, i jagten på guld eller i længsel tilbage – men alle bliver de på sin vis ofre for en udvikling og et kultursammenstød, som ingen har en løsning på. Men midt i det hele er forsigtig tro på kærligheden og poesien i mødet mellem mennesker og i mødet med naturen.
DVD-ens ekstramateriale består i et kommentatorspor med instruktøren Jan Troell og producenten og manuskriptforfatteren Bengt Forslund. Der er ikke mange ord om filmens betydningsdannelse og instruktion, men mange anekdoter, der næppe kan holde en fast i 6 timer.
Derudover har ekstramaterialet sin egen 3. disc. Her finder man en lang dokumentar (57 min.) med interviews med bl.a. Jan Troell, Bengt Forsklund, Liv Ullmann og Hans Alfredson. Anekdoterne er mange – men størst indtryk gør instruktørens egen lavmælte fremstilling af sin ”metode”. Ikke uden grund er titlen på dokumentaren ”At male med billeder”. Derudover finder man to TV-reportager fra svensk fjernsyn, dels fra offentliggørelsen af det stort anlagte projekt, og dels fra premieren.
Kort sagt en fremragende udgivelse!
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.