Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ulvepigen Tinke (DVD)

19. januar 2003 af Steffen Damkjær Moestrup

5 stjerner Skriv en kommentar

Ulvepigen Tinke (DVD) billede

Sarah Juel Werner er et enestående fund i Morten Køhlerts fine skildring af det forældreløse vildbarn Tinke.

I et faldefærdigt skur ude i skoven holder hun til. Og når ulven nærmer sig hønsene bider hun den i øret. Hun er altid på vagt. Også den dag hun møder hyrdedrengen Larus. I begyndelsen er hun bange og usikker på denne godmodige dreng, men venskabet tager hurtigt form. Det bliver et venskab med skæbnesvangre følger. Larus bliver Tinkes line tilbage til civilisationen.

Tinke er forældreløs. Hendes far ligger begravet ved hendes skur og moren ligger død i naboskuret. Da moren døde overdrog hun Tinke et smykke, som skulle tilhøre hendes rige morfar. Tinke får besked på at finde denne mand, at få en familie på ny.

Dette er ikke ligetil. Det første møde med familiære omgivelser er hos Larus’ arbejdsgivere, den hidsige Husbond og den kærlige Madmor. I begyndelsen vil de ikke vide sig af hende, men Madmor knyttes til Tinke. Pigen er den datter Madmor aldrig fik. Men det er ikke nemt at få sig en ny mor. En mor er noget man har, ikke noget man får.

Stort bedre går det ikke hos de rige bedsteforældre, som det lykkes sognefogeden at finde. Det stive miljø passer ikke den energiske pige. Og da bedstefaren ovenikøbet tvivler på, at det nu også er hans barnebarn får Tinke på ny lyst til at klare sig selv. Filmens slutning er nok ikke overraskende men skal alligevel ikke røbes her.

Ulvepigen Tinke er meget atypisk børnefilm.Børnefilm føles næsten som en malplaceret betegnelse. Filmen kan og bør ses af alle. Tonen er rå og humoren hård og til tider morbid. De gribende scener kommer uden varsel og virker derfor dobbelt så stærke. Og det er en til tider meget gribende film. Dette skyldes i høj grad Sarah Juel Werners fremragende præstation. Hendes fra naturens side særegne udtryk koblet med en genuin mimik gør hende til en uovertruffen barneskuespiller. Filmens andre skuespillere gør ligeledes godt indtryk – især Peter Jeppe Hansen i sin spillefilmsdebut som Larus bør fremhæves.

Cecil Bødker har leveret det litterære ophav i form af romanen ”Hungerbarnet”, men filmens gode resultat er helt igennem Morten Køhlerts fortjeneste. Han kunne have forfaldet til en banal børnekomedie om tæmningen af en vild pige, men i stedet vælger han dramaet og skaber dermed en meget sanselig fortælling om en underfundig piges skæbne.

DVD Ekstramateriale:

Trailer
Kommentarspor med Instruktør Morten Køhlert
Kommentarspor med skuespillerne
Klip fra pressetur i forbindelse med biopremiere
DVD-Rom materiale

Titel: Ulvepigen Tinke
Original Titel: Ulvepigen Tinke
Premieredato: 26. november 2002
Instruktør: Morten Køhlert
Skuespillere: Sarah Juel Werner, Peter Jeppe Hansen, Lisbet Dahl, Erik Wedersøe, Birthe Neumann, Bent Mejding, Jonas Oscarsson
Spilletid: 93 min.
Selskab: ASA Filmproduction, 2002
Genre: Familie
Link: http://www.ulvepigentinke.dk


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...