Skriv en kommentar
Dyr der skal reddes fra menneskets naturindgriben udgør nærmest en genre for sig i filmens verden – ikke mindst Disney har lagt navn til en del af slagsen. Den norske ungdomsfilm Ulvesommer, der blev et stort hit i Norge i år lægger sig umiddelbart i forlængelse af konventionen: Et specielt, anderledes barn der har et nært forhold til naturen og derfor både kæmper for egen identitet og for dyrenes overlevelse, her en ulvemor, må gå en hel del menneske- og naturskabte vanskeligheder igennem, inden dyret/naturen reddes og barnet fremtræder til de voksnes fulde forståelse.
Det er meget svært at få øje på konventionsfornyelser i Ulvesommer og dermed også på andre begrundelser for successen end de rent nationale, der for øvrigt spiller en central rolle: lykkes det for barnet at føre ulvemoderen over grænsen fra Norge til Sverige overlever den, ja overlever barnet. Ulvesommer er dog næppe en del af en national fight – og er i øvrigt for en stor del indspillet i Montana - men indskriver sig problemløst, og dermed i nordisk sammenhæng overbevisende, i den håndfaste naturmytologi som den amerikanske filmtradition foreskriver. Sådan: Barnet som sådan har i grunden et umiddelbart forhold til naturen, hun hedder Kim er 12 år og er grundigt oplært af sin nu afdøde far i bjergbestigningens kunst. Da hendes enlige mor er væk i weekenden med et af sine herrebekendtskaber tager Kim ud til det fjeld faren mistede livet fra. Faderen mistede livet dér, Kim tager derud for at vinde livet. I første omgang falder hun ned, men i det efterfølgende møde med en moderulv vinder hun livet i kampen mod tåbelige mandschauvinistiske bønder der i ly af deres profession, ulven skader jo fåre-bedriften, forsøger at leve deres mandighed ud i en meningsløs jagt på den enlige moderulv. Barnets ultimative bedrift er det andet forsøg op ad den livsfarlige fjeldside: at hejse moderulven med unge op over på den anden side. Gæt selv om projektet lykkes. Moderen indser slutteligt, hvad barnet og dermed også hun selv er op imod.
Det er svært at indvende noget overfor filmens budskab om barnets og kvindens frigørelse, men det er som sagt svært at sluge, når det serveres så forudsigeligt, selvom det pakkes ind i smukke landskaber og ulve – og en enkelt bjørn.
