Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Skulle man være så uheldig at blive indlagt på East Hampton Hospital Trust, så er man med sikkerhed omgivet af en bizarre lægestab, der med det indre barn helt intakt, kører deres egen egoisme helt ud.
Den noget kejdede læge Caroline Todds (Tamsin Greig) har sin første dag på jobbet som vikar. Og på trods af at hun har boet I sin bil, og lugter som et gammelt stykke ost, så forhindrer det ikke charmetroldens eget selvbillede Guy Secretan (Stephen Mangan) at få hende scoret, ved at stille sin egen lejlighed til rådighed for hende, i det han har nattevagten.
Virkeligheden er selvfølgelig knap så generøs overfor Caroline, der er hverken ekstra værelser, og Guy er hjemme meget før tid, men hun undslår sig, og de sover hver deres sted i lejligheden.
Men selvfølgelig ankommer de sammen til hospitalet den efterfølgende morgen, og de værste sladretasker har allerede spottet dem, og så er Caroline stemplet.
Desuden huserer den dybt selvoptagede magtliderlige og desuden liderlige røntgenspecialist Alan Statham (Mark Heap), der med bedste John Cleese spasmer prøver at gøre gnubbe sig op af hans i forvejen hemmelige elskerinde (knap så diskret og knap så hemmelig efterhånden), den smækneurotiske og også liderlige personalechef Joanne Clore (Pippa Haywood). Andre mærkværdigheder som den yppige barmbegavede sekretær Rachel, der bruger en del af arbejdstiden på at veje sine bryster på brevvægten for derefter at tildele dem den korrekte porto, eksempelvis med en forsendelse til Australien. Og mange flere nobiliteter forefindes i dette vanvidsscenarie.
En bemærkelsesværdig serie, der med stilskaberne fra “Smack The Pony”, endnu engang har skabt en atypisk, raffineret, plat, men også tiltider sofistikeret serie. Humoren er ganske grænsesøgende og respektløs, men rammer ofte plet på menneskelig adfærd, men med et vis skud af overmål, i sin egen overdrevne stil.
Selve teknikken, med at tiltider køre billedet i super slowmotion, virker Ganske godt i dette tilfælde, og giver den sit helt eget særpræg. Jo længere man når ind I seriens første sæson, jo mere ebber energien ud, og plathederne tager over. Men det er forsvært undervejs ikke at lave sig rive med af denne galskab.
I hjemlandet mødte “Under Kitlen” (“Green Wing”) stor anmelder ros, således at Sunday Times kaldte den for “ den bedste komedieserie nogensinde”, og modtog sidste år publikumsprisen ved det britiske film- og tv-akademis årlige prisuddeling.
Ingen ekstra materiale til denne udgivelse, hvilket er en stor pil nedad, og Ganske uforståeligt, i forhold til denne series umiddelbare ambitioner, bade teknisk og raffinement.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: PAN Vision.
