Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Colin Nutley fik i 1992 et gennembrud med Englegård, der beskriver sammenstødet by og land – siden kom Englegård, Næste Sommer (-94) og Under Solen (-98). Alle med samme tematik. Sammenstødet samles hver gang i skuespilleren Helena Bergströms skikkelse. Hun er storbyskikkelsen der ankommer til et lille lukket svensk landsbysamfund og ved sin blotte tilstedeværelse sætter det hele på den anden ende.
Men mens Englegård-filmene beskriver sammenstødets fordomme hos begge parter (med klar overvægt til landet) går Nutley anderledes til værks denne gang. Med udgangspunkt i Prædikerens udsagn om, at der intet nyt er under solen, deraf filmens titel, skæres ind til benet; de kulturelle forskelle nivelleres for at fortælle en fundamental kærlighedshistorie – der er intet nyt under solen.
Den 40-årige landmand Oluf (Rolf Lassgård) har levet alene med sin mor indtil for 9 år siden, men nu hvor hun er død må ensomheden hører op. Han sætter derfor en annonce i avisen – ´husbestyrerinde søges´. Miraklet sker, en særdeles attraktiv, sofistikeret kvinde fra byen, Ellen (Helena Bergström) dukker op og snart blomstrer kærligheden.
Den umiddelbare indvending mod historien, at dette er for godt til at være sandt, imødgår Nutley flot ved at lade Olufs ven, den unge Erik (Johan Widerberg) personificere indvendingen. Erik tror ikke på at en sådan kærlighed kan lade sig gøre, der er jo intet attraktivt ved en klodset, uerfaren landmand med en forfalden lade – ja, hvad har Oluf egentlig at tilbyde den sofistikerede kvinde fra byen. Erik derimod ved hvad der skal til, for han har været i Amerika og hilst på alle de store, fra Grace Kelly til Elvis Presley, og i øvrigt nedlagt ikke så få kvinder. Og han ved at en kvinde som Ellen har en fortid der før eller siden vil åbenbare de barske realiteter, at hun blot er ude på at udnytte Oluf. Pointen er selvfølgelig, at alt dette er kærligheden inderligt ligegyldig. Flottest kommer det til udtryk når filmen besvarer vores og Eriks spørgsmål og skråsikkerhed angående Ellens fortid med – tavshed. Eriks og vores invendinger, og vi kender dem jo alt for godt, mangler det himmelske vingefang som Prædikerens ord forkynder og som instruktøren symboliserer, når han med passende mellemrum lader et jagerfly ”lege/svæve” over himmelen.
Instruktørens udsagn er idealistisk og dermed for en hel del af os tilskuere problematisk, vi iagttager trods alt kulturens barske realiteter hver dag. Men bedre bliver det ikke af, at idealismen bogstavelig talt svigter handling og realiteter; den to timer lange film beskriver stort set ikke hverdagene på gården. Hvordan den pragtfulde kvinde fra byen tager fat på at rydde op og rengøre den forfaldne gård springes over – dagene går stærkt, når blot de kærlige og erotiske højdepunkter så at sige gentages dag efter dag blot med større og større intensitet, men dermed også truer med at sætte handlingen i stå. Her svigter instruktøren sit og prædikerens udsagn. Idealistisk eller ej, udsagnet har dog først værdi, når det står sin prøve i realiteternes verden. Den svenske sommer er nok skøn og romantisk i fotografen Jens Fischers flotte billeder, men også alt for fri for dagens dont.
I den forbindelse lægger man også mærke til, hvordan Paddy Moloneys meget smukke og intense musik til sidst afløses af Faurés Requiem. Som om Moloneys (irsk)folkloristiske tema ikke indeholder et egentligt udsagn om kærlighedens ret. Der tager instruktøren Nutley fejl. Den sakrale musik virker, vel stik imod hensigten, overfladiggørende overfor det vigtige kærlighedstema.
Rolf Lassgård som den ensomme, naive men alt andet end dumme Oluf yder en pragtpræstation. Hans ord er ikke mange, men spillet i hans ansigt fortæller om ensomhed, naivitet, begær og erkendelse hos et fint menneske.
DVD-en har intet ekstramateriale. Det der kunne kaldes den foreløbige kulmination på Englegårds-trilogien er ellers nok nogle ekstra ord og billeder fra instruktøren værd. Ligesom samspillet mellem instruktøren og han hustru Helena Bergström er det. Men digitaliseringen er lydefri både på billed og lyd-side, om end man nok kunne savne en 5.1.-gengivelse af den svenske natur.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
