Skriv en kommentar
Under the Skin (2013) skiller sig ud på mange måder. En af de mest markante er dens brug af skjulte kameraer. Således anede den kvindelige hovedrolle (Scarlett Johansson), aldrig hvorfra hun blev filmet. Ydermere vidste ingen andre medvirkende, at de overhovedet blev optaget. Filmens instruktør (Johnathan Glazer) har med dette greb lagt grobunden for en meget umiddelbar, rå og øjebliksrammende fortælling.
Science fiction der udfordrer
Under the Skin er, noget forkortet, en sci-fi-roadtrip-movie med stærke realistiske undertoner. Vi følger en alien, der forklæder sig i en kvindekrop for omverdenen. Gennem dennes øjne bliver Skotlands landskab og pulserende byliv blotlagt. Filmen leger med publikums forestilling om realitet og fantasi, og man kan bare aldrig vide sig helt sikker. Den bliver båret frem af forholdsvis langsomme og maleriske scener, men lige så stille de er, lige så effektfuldt kryber de sig ind under huden, til det bare gør rigtig ondt.
Ikke for alle
Under the Skin er en både voldsom, smuk og uafrystelig oplevelse, der fremsætter lige så mange nye spørgsmål, som den synes at besvare. Den udfolder menneskets udgangspunkt i både egoisme og empati, og det er lige dele genkendeligt og rystende at gense verden fra et ”fremmed” perspektiv.
Under the Skin vil dele vandene. Den er på en gang både grænsesøgende, fascinerende og abstrakt – men også jordnær og detaljeorienteret – kontraster der kan tale både for og imod den.
Alt i alt er Under the Skin, på trods (eller i kraft?) af sin syrede og metaforiske fremgangsmåde den vildeste visuelle og følelsesmæssige oplevelse længe. Lad dig skræmme af den overvældende musik, lad Scarlett Johansson forføre og fortære dig - læn dig bare tilbage i sædet, for det bliver noget af en tur det her!
