Skriv en kommentar
Det er svært at forestille sig et menneske lige nu, der er mere dokumenteret, medieret eller formidlet end Donald John Trump. Den monstrøse appelsin i Det Hvide Hus er en evig tilstedeværelse i den kollektive bevidsthed. Medierne – både den etablerede mainstream og de sociale – kaster sig over hver eneste spytklat han spyer og holder konstant kontroverssuppen i kog.
Med den mængde indhold han dagligt er god for, må man undre sig over, hvad ”#UNFIT – The Psychology of Donald Trump” kan bringe til bords. Der er tale om klassisk struktureret talking heads dokumentarisme, hvor arkivmateriale og mere eller mindre fiffige grafiske elementer væves gennem udsagn fra en række psykiatere og eksperter – og så også lige Anthony Scaramucci, der kortvarigt tjente som Det Hvide Hus’ kommunikationsdirektør, der bringer så karikeret en Wall Street-energi til sit interview, at det kortvarigt føles som om en dårlig gangsterfilm. Ligesom de mange eksperter giver han sit bud på Trumps mentale førlighed – i tilfælde af at publikum skulle være i tvivl om, hvilken slags menneske han er.
Det er småt med forklaringer af ham. Filmen føles snarere som et retorisk arsenal, hvor hans modstandere kan ruste sig med flere begreber til at kritisere ham. Hvis man altså i forvejen havde forbehold for at kalde ham sociopat, sadist og narcissist. Dette leder til filmens helt store problemer, nemlig dens millimeterdybe undersøgelse af Trump og overvejende ligegyldighed over for de institutioner, der for det første har ladet ham komme til magten, og efterfølgende har ladet ham brage rundt i et af klodens vigtigste embeder. Det ville ærligt talt være langt mere interessant – for ikke at sige relevant – at dykke ned i hans hær af yes-mænd og -kvinder, baglandet der holder ham i forgrunden. Det føles som et fokus på et symptom i stedet for den egentlige sygdom.
Nuvel, det er ikke hvad instruktør Dan Partland har interesseret sig for, så hvad serverer ”#UNFIT” i stedet? Et portræt af en magtsyg og patetisk mand. Filmen forsøger at agitere og underholde i lige dele. Trump snyder i golf? Det er da vel nok både patetisk og lettere komisk. Ufatteligt få af Trumps udskejelser vil være nyheder for dem, der har fulgt bare den mindste smule med i USA’s nedsmeltning.
Filmen er et desperat forsøge på at bremse selvsamme nedsmeltning. Den er præcis så agiterende, som brugen af hashtag i titlen antyder. At den slutter af med insisterende opfordring til at stemme ved det kommende valg ligger fint i tråd med dette. Man må derfor undre sig over, hvad den skal kunne udrette med få uger i de danske biografer. For det er hverken sjovt eller informativt nok til rigtig at blive mere end en opsummering af hvorfor, han skal have sparket.
