Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Året, hvor verdens mest kendte dansker ville være fyldt 200 år, har været andet og mere end overskredne budgetter og Tina Turner på playback. For selvfølgelig skulle Hans Christian Andersens runde fødselsdag også markeres med en biografisk film – leveret af den prisbelønnede instruktør, Rumle Hammerich.
Unge Andersen, der havde premiere som en spillefilm i biograferne; blev sendt som en miniserie i tv og nu igen er samlet som en spillefilm på DVD-udgivelsen, sætter som titlen antyder fokus på den verdensberømte danske digters ungdom. En svær og forfærdende ungdom i starten af 1800-tallet, der står i skærende kontrast til de farverige festligheder, H.C. Andersen fejres med i 2005.
Det er godt nok en aldrende – og døende – H.C. Andersen (Peter Steen), vi møder i filmens indledning. Fra sit sygeleje beretter han om sine svære ungdomsår i København til en ung pige:
17 år gammel har fynske Hans Christian Andersen (Simon Dahl Thaulow) været i København i tre år, men uden at have opnået det, han allermest ønsker sig: at blive berømt. Kulturpersonlighederne i hovedstaden afskriver ham som talentløs, indtil den unge Andersen møder den magtfulde Etatsråd Collin (Lars Brygmann). Han ser talentet i den tilsyneladende skrøbelige unge mand og sender ham på skolebænken på Latinskolen i Slagelse.
Det bliver mødet med den afstumpede rektor, Meisling (Henning Jensen), der vil sin nye elevs vidtløftige fantasi til livs. ”Fordi fantasien er i slægt med vanviddet”, som rektoren forklarer H.C. Andersen. Fra sin magtfulde position indleder Meisling en psykisk terror, der i høj grad rammer Andersens eneste rigtige ven, den forældreløse dreng, Tuk.
Det er ganske modigt af instruktør Rumle Hammerich udelukkende at fokusere på den mest dystre periode i H.C. Andersens liv i det selv samme år, den verdensberømte digter og hans eventyr fejres ved nærmest overdrevne storstillede og pompøse festligheder. Ikke at Unge Andersen ikke er en hyldest til digteren – for det er den. Nok er H.C. Andersen i Simon Dahl Thaulows skikkelse en forskræmt og svagelig ung mand, men han er også overbevist om sit talent og ihærdig i forhold til at forfølge drømmen om berømmelse. Og man afslører ikke for meget ved at sige, at Rumle Hammerichs drama til slut kommer ud på den rigtige side af modgangen.
Men modgangen er ægte, og den evigt grålige scenografi rammer den trøsteløse situation fint ind, selv om man indimellem godt kan savne de store vidtfavnende billeder. Til gengæld bliver hovedpersonen aldrig ægte, og det er her forklaringen på, at Unge Andersen ikke er udpræget vellykket, skal findes. Vi indlever os ikke i H.C. Andersen, selv om Hammerich gør flere åbenlyse forsøg på at invitere os helt indenfor i Andersens svære sind. Modstanden i sig selv bliver langt mere interessant, end hvordan H.C. Andersen tager imod den og bearbejder den.
Henning Jensens Meisling er den tydelige personificering af modstanden, og han spiller vanligt kraftfuldt og trumfer alle, i de scener hvori han optræder. Simon Dahl Thaulow spiller i hovedrollen noget stift i replikkerne, men redder en del på, at han i det ydre ret ofte formår at illustrere Andersens kombination af usikkerhed og selvsikkerhed.
Men i hvert fald: Tillykke med fødselsdagen, Andersen.
Ekstramateriale:
Indeholder kun en forbavsende udramatisk trailer for Unge Andersen og en række ekstra scener. DVD-Ekstramateriale-fronten er hermed officielt den mest underspillede front i hele fejringen af H.C. Andersens fødselsdag. To stjerner for den indsats.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
