Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Valiant (DVD)

1. december 2005 af Per C. Halling

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Valiant (DVD) billede

For et par år siden så vi "Flugten fra Hønsegården" nu kommer der endnu en krigsfilm i børnehøjde, for det må jo ikke gå hen og blive for uhyggeligt for de allermindste.

På grund af den gode sommer og de fleste er på ferie i juni, juli og dele af august gik mange glip at denne lille animationsfilm, som ligesom sin hovedperson gerne vil være lidt større end den er, eller som en af personernes motto er Det er ikke størrelse det kommer an på !. Med producer John H. Williams, der var producer på de 2 meget succesfulde Shrek film, i var der lagt op til endnu en succes for animationsfilm genren.

Krigsfilm i børnehøjde

Der er som sagt tale om en krigsfilm med en historie, som foregår i London under Anden Verdenskrig. og som vi i ekstra materialet på disk 2, får at vide er baseret på delvise sande beretninger. Under denne krig gjorde de allierede nemlig meget flittig brug af brevduer, når der skulle sendes meddelelse ud til fronten, hvis de almindelige kommunikationsforbindelser af forskellige årsager ikke var tilgængelige. Filmen fortæller historien om den lille due, Valiant, som lige er blevet voksen og derfor gerne vil gøre sin pligt for Konge og Fædreland. Efter at have snakket med gode venner og kloge ældre, melder han sig sammen med sin lidt klodsede ven Bugsy til Royal Air Force Homing Pigeon Service. Vi følger dem herefter under den hårde træning, hvor det går op for vores lille ven at det kræver et godt bryst til at blive en god brev/kampdue. Efter nogen tid, skal den hårde træning stå sin prøve og Valiant og hans venner bliver sendt til Normandiet hvor de skal både bringe oplysninger og hjælpe venner i nød. Ikke nok med de skal undgå fjendes kugler, både i luften og på land, de skal også undgå de farlige tyske falke med Von Talon i spidsen.

Selvom det er en børnefilm kan det godt være, de helt små kan gå hen og blive bange, på trods af det meste af filmen er holdt i en meget rar og varm tone. Selvom om krigen truer kommer den kun meget lidt tæt på, så ser mor og far med er der ingen grund til bekymring.

Det er ikke så tit animationsfilm foregår under en krig, men det gør også at filmen også forudsætter en smule kendskab til krigen og tiden den gang. Der er masser af referencer og vittigheder, der ellers går tabt, derfor vil det måske en god ide, at man sidder lidt og snakker om Anden Verdenskrig inden filmen.

Ikke siden claymationfilmen Flugten fra Hønsegården har der være en lang animatinsfilm med udspring i krigen. Den var en hyldes til de mange fangelejrfilm, der var populære en gang, så denne må være en hyldest til flyverfilmene.

Personerne er mange

Der er forholdsvis mange figurer i filmen at holde styr på for de mindste og da filmen kun varer lidt over en time, går det noget udover beskrivelsen af dem, så der er mange, som bliver lidt for stereotype og kedelige for det ældre publikum.

Dog skal det siges at børn (og sikker også mange ældre) stadig vil fx finde de søde franske mus for nuttede, de stygge falke for uhyggelige og fæle osv. osv. for animationen fejler ikke noget, den ved godt hvilke karaktertræk den skal spille på og kvaliteten er da også langt fra de mange billige og lusede udgivelser, som også findes på markedet her optil jul.

Humoren er en væsentlig del af filmen. Sproget er modent og humoren er lidt grov ind imellem, men det vejes op af de mange skøre og sjove billeder/situationer. Det er tydeligt at Gary Chapman både kender til historie, men også de kendte krigsfilm, for han har forsøgt at lægge mange forskellige ting fra den tid, men også fra krigsfilmgenren ind i filmen. Det er dog ikke lykkedes ham, at få alle hans ideer udført lige tilfredsstillende, så selvom filmen underholder godt, så kommer den slet ikke op på samme niveau som førnævnte Flugten fra Hønsegården.

Udgaven som vi har fået stillet til rådighed af den danske distributør er en flot 2 disk udgave. Disk 1 er reserveret til filmen og disk 2 til en lille samling ekstra materiale, som vi skal kigge lidt nærmere på her. Man får helt Disney/Pixar fornemmelser, og lad os derfor se om den lever op til dem.

Ekstra materiale

Udover den obligatoriske Theatrical trailer på disk 1 byder disk 2 på:

Behind-the-scenes og Interview(s)

Gennem diverse interviews med de involverede får man indblik i filmens tilblivelse. Selvom om der er lidt om selve filmen og dens baggrund og der snakkes meget entusiastisk, er der desværre faktisk ikke meget nyt at hente, hvis man i forvejen har mange tegnefilm i samlingen. Meget af det er den samme smøre man har hørt mange gange før.

Outtakes

Fraklip fra Animations film er egentlig noget fjollet noget, men det var noget Pixar gjorde til en succes. Her virker det dog temmelig overflødigt og ikke særlig gennemtænkt.

From drawing to movie og Voice recordings

Hvis man ikke har set det før, kan man her få en introduktion i, hvordan en scene bliver til, i de forskellige stadier, ligesom man kan opleve stjernerne give deres figurer liv. Underholdende og informativt, hvis man ikke, som jeg har set det hundrede gange før, bare med andre skuespillere.

Sammenlagt varer det Ekstra materialet godt en god halv time, men det er ikke af en kvalitet, som gør at vender tilbage for at se det igen, for der er ikke noget spændende at komme efter flere gange.

Det ville have været bedre med et kommentarspor med instruktør og animatorer, hvilket kunne have trukket op på den samlede vurdering.

Video

Filmen er i Anamorphic Widescreen 1.85:1 og overført i en god og flot kvalitet. Billederne flotte og man får ved andet gennemsyn lyst til at trykke på pause og prøve at se efter detaljer. Det er en flot udgivelse som Scanbox er kommet med, for det er ikke altid de har været lige gode til det.

Audio

Lyden er den originale engelske, eller et af de skandinaviske.Der er udmærket balance mellem tale, musik og effekter, selvom din subwoofer og eventuelle baghøjttalere ikke rigtig kommer på arbejde i denne omgang, selvom der indimellem er steder, hvor de bliver taget i brug. At man har bibeholdt filmens originalsprog er afgjort med til at holde stemningen oppe. De fleste vælger nok alligevel, til at begynde med, at se den med dansk tale.

Menu og Tekster

Menuerne på animerede simple, men ellers ikke noget at skrive hjem om. Der er mulighed for at fravælge eller få tekster på Dansk, Svensk, Norsk og Finsk.

Konklusion

Der er mange animationsfilm på markedet i dag og konkurrence er specielt hård her op til jul, hvor butikkerne bugner med dvd’er i alle prisklasser. Udfra den betragtning hører den afgjort til i den bedre ende af skalaen og sammen med Robotter, som vi her på On-Z så på for nogen tid siden, er de et værdig bud på et alternativ til de almindelige Disney klassikere. Dog er der stadig konkurrence fra danske film som Fuglekrigen i Kanøfleskoven og Terkel i Knibe, hvis de ikke allerede er i samlingen.

Filmens største problem er, at dens historie desværre er meget forudsigelig og for klichefyldt til at skille sig ud, hvilket gør at man næppe husker den om et par år. Et andet problem er at den trods sproget og humoren stadig kun er en børnefilm i sin fortællestil, så man ser den næppe igen efterhånden som man bliver ældre.

Selve udgivelsen er dog flot pga. du får både den danske og original versionen med, samt til nybegyndere en lille introduktion til Annimation.

Er du efter at have set filmen blevet hooked på andre Anden Verdenskrigs animationsfilm så er den meget sjove, opfindsomme og altid underholdende Flugten fra Hønsegården. Et andet valg kunne være den meget mørke og alvorlige Grave of The Fireflies, som et godt bud på en mere voksenanimeret film om krigens gru.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.

Titel: Valiant
Original Titel: Valiant
Premieredato: 14. november 2005
Instruktør: Gary Chapman
Skuespillere: Danske stemmer)Timm Vladimir, Per Pallesen, Trine Dyrholm, Annette Heick, Ulf Pilgaard, (Engelske stemmer) Ben Kingsley, Ewan McGregor, Hugh Laurie, John Hurt, John Cleese, Olivia Williams
Spilletid: 72 min.
Selskab: Vanguard Animation, Odyssey Entertainment, Scanbox, 2005
Genre: Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.valiantfilmen.dk
Udover den “hårde” træning bliver der da også plads til lidt turteldue romantik.
Udover den “hårde” træning bliver der da også plads til lidt turteldue romantik.
Med den smukke sol i baggrunden går Valiant og hans venner ombord på det fly, som skal bringe dem ud på deres første farlige mission i Normandiet.
Med den smukke sol i baggrunden går Valiant og hans venner ombord på det fly, som skal bringe dem ud på deres første farlige mission i Normandiet.
På dette 2 disk dvd sæt, kan du også se lidt om de forskellige trin i tilblivelsen af flere forskellige scener.
På dette 2 disk dvd sæt, kan du også se lidt om de forskellige trin i tilblivelsen af flere forskellige scener.


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...