Skriv en kommentar
Karakteren Venom har tidligere optrådt i Spider-Man 3, dengang da Spiderman blev spillet af Toby Maguire. Nu er Spideman franchisen dog blevet rebootet endnu engang, hvor vi sidste år oplevelse Tom Holland i den overraskende gode ”Spiderman:Homecoming”. Nu er det så kommet til Spidermans ærkefjende, Venom, som i Marvel universet anses som en antihelt. Nu står figuren på egne ben i sin egen film. Og resultatet er blevet til en lidt blandet affære.
We are Venom
Journalisten Eddie Brocks ( Tom Hardy) bliver opslugt af den berygtede Life Foundation, hvor han forsøger at finde sandheden om deres mulige ulovlige eksperimenter, men bliver hurtigt ført bort af videnskabsmanden Carlton Drake ( Riz Ahmed). Besættelsen af Life Foundation ender med at koste ham hans karriere og forholdet til sin forlovede, Anne (Michelle Williams). Men Brocks giver ikke op, og er fast besluttet på at finde ud af, hvad der foregår. Han bryder ind i virksomheden, men ender med at få forenet sig med et af Drakes eksperimenter, Venom, som viser sig at være en symbiote med høj intelligens. Brocks skal nu lære at kontrollere og samarbejde med denne skikkelse, som har overtaget hans krop, mens Drakes stadig eftersøger dem.
Hard, Harder, Hardy
At filmen til tider fungerer godt, skyldes den engelske skuespiller Tom Hardy. Hardy har før bevidst hans skuespiltalent i film som ”The Revenant”, ”Mad Max:Fury Road” og ikke mindst sportsdramaet ”Warrior”. Hardy viser både hans fysikalitet, og har også nogle ganske sjove momenter i rollen som Brocks, der prøver at vænne sig til Venoms besættelse. Også Riz Ahmed gør det fornuftigt i rollen som magtsyg videnskabsmand. Selvom begge skuespillere nok ikke vil blive husket for præcis disse roller i fremtiden, så løfter deres præstationer filmens kvalitet gevaldigt.
Et kaotisk underholdende rod
Action scenerne i ”Venom” synes at være kaotiske og rodet, da kamerabevægelser pisker frem og tilbage, så man knapt nok kan følge med. Manuskriptet synes også at have travlt med at springe fra det ene plot til det næsten uden en form for dybere forklaring, imens skuespillerne er blevet tildelt klichéreplikker. Filmens største problem må siges at være dens tempo, hvilket i mange scener farer for fuld fart fremad, uden at stoppe op, og tage sig en velfortjent pause, og være tro imod dens karakterer. Der kommer nok også til at være diskussion om, hvorvidt en karakter som Venom kan klare sig alene uden sin nemesis, Spiderman.
”Venom” bliver nok desværre en superheltefilm, som nok højt sandsynligt vil gå hurtigt i glemmebogen, og formår ikke at indeholde samme originalitet og humor som Sonys sidste satsning ”Spiderman:Homecoming”. Dog løfter både Hardy og Amheds præstationer filmen op på et fornuftigt niveau, og redder filmen gevaldigt. Men der er fart over feltet, og superheltefans kommer højt sandsynligt til at elske det høje tempo og action sekvenserne. Og hvem vil ikke gerne være så cool som Tom Hardy?
