Skriv en kommentar
Fransk animation har klaret det flot i de seneste par år. De har både haft succes med deres Asterix filmatiseringer og den utrolig charmerende Minisekterne. Nu er turen så kommet til det ydre rum, hvor Villys overlevelsesinstinkt bliver sat på en prøve.
Forvildet i rummet
Villy er på rejse i rummet med sine forældre. En meteorregn tvinger ham til at forlade rumskibet og hans familie, og han lander på en mystisk planet. Heldigvis er han ikke alene – han har overlevelsesrobotten, Buck, og sammen skal de forsøge at overleve på denne planet, imens de venter på hjælp.
En sød og charmerende film
Animationen er meget sød og nuttet. Den er kreativ og finder på søde og finurlige monster – som slet ikke er så monsteragtige alligevel. Han finder trøst i det hundelignede monster Flash, som bliver Villys trofaste ven. Men der sket dog ikke noget yderligere skræmmende i historien, hvilket ødelægger det potentielle drama. Det er nemt at finde mad på planeten, og så længe man holder sig væk fra de store stenmonster – så går det nok.
Forudsigeligt og klichefyldt
Historien er meget forudsigelig. Publikum har regner slutningen ud hurtigt, men det er også fair, nu hvor det er en børnefilm. Tematikken er meget genkendelig fra andre børnefilm om at tro på sig selv og identitet. Også selvom man er helt alene på en fremmed planet. Skaberen af denne film har tydeligvis ladet sig inspirere meget af sci-fi genren og de første minutter kunne også mene om ”Star Wars”, hvor der både er underlige væsner og robotter. Men alligevel formår filmen at være nuttet, og det yngre publikum vil nyde dens charme og humor.
”Villy og Monsterplanten” er sød, farverlig og charmerende. Den spiller på mange typiske klichéer fra andre animationsfilm og sci-fi genren, men børn vil nu stadig synes de nuttede monster er meget søde.
