I denne guldpalmevinder følger vi en tidligere skuespiller, der sammen med hans kone og søster driver et hotel oppe i det snedækkede Anatolien. Det er symbolet på liv og glade dage, men når året går på hen og vinteren står for døren, står hotellet stille til, mens man bliver overladt til hinandens nåde.
Ligesom i The Shining, hvor den eskapistiske hotelkulisse forvandles til et indelukket mareridt af overnaturlig karakterer, så bliver den samme symbolske betydning behandlet lidt mere jordnært.
Det er et studie i menneskelige relationer. Vi skal helt ind og undersøge de underliggende gnidninger, der eksisterer mellem os mennesker, og der bliver ikke sparet på tiden. Med sin spilletid på godt tre timer, kommer man virkelig i kødet på problematikken, men det bliver ærligt talt en smule langtrukken, hvis det ikke er ens kop te at se tre mennesker snakke, uden den mindste eksplosion.
Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan har med Vintersøvn skabt et autentisk og komplekst studie i de menneskelige relationer, men den filmiske kreativitet har i hvert fald ikke været i førersædet. Det er (næsten) altid spændende at sætte fokus på, hvordan almindelige mennesker omgås hinanden, hvor snestormen blot er en katalysator for kunne komme i dybden, men det ville ærligt talt nok have styrket budskabet, hvis det var udkommet som en bog eller et andet medie, hvor man ikke behøver balancerer imellem, billede, lyd og fortællinger.
Som det står nu, er Vintersøvn et fornemt studie i mennesket, men ikke nogen gribende filmisk fortælling, med mindre man allerede beskæftiger sig med dette studie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.