Naturserien ”Vores Planet” er skabt af BBC, og er den hidtidige dyreste og mest ambitiøse dokumentarserie, som kanalen nogensinde har produceret. Serien er filmet på 200 forskellige lokaliteter i 62 lande af 72 dygtige fotografer, som har viet mere end fire år af deres liv på at lave den smukke og helt igennem perfekte naturserie.
Hvis man kan lide naturfilm, er ”Vores Planet” noget af det yppigste man kan komme i nærheden af. ”Vores Planet” er en helt fantastisk serie, som tager seeren med ud på en utrolig rejse rundt til steder på vores grønne jord, som man ikke en gang var klar over eksisterede. Man bliver fuldstændig opslugt af seriens smukke æstetik og man forundres til stadighed over, hvordan det teknisk kunne lade sig gøre at lave denne serie. En ting er helt sikkert. Lad vær med at snyde dig selv for denne oplevelse. Hvis du gik glip af serien, da den blev vist på DR1 i foråret, så tøv ikke, men køb den med det samme. Det er en oplevelse helt ud over det usædvanlige.
Serien består af 11 forrygende afsnit:
1. Fra Pol til pol
2. Bjergene
3. Frisk vand
4. Hulerne
5. Ørkenerne
6. Polerne
7. Sletterne
8. Regnskovene
9. Lavvandede havområder
10. Skovene
11. Verdenshavet
Ekstramateriale
Der er desværre intet ekstramateriale
Lyden er gengivet i Dolby Digital 5.1
Filmen er tekstet på dansk
Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.