Vores sidste tango er en argentinsk dokumentarfilm om tangodanserne Maria Nieves Riego og Juan Carlos Copes, der dannede et af verdens mest talentfulde tango-par.
Gennem arkivoptagelser, interviews og gribende rekonstruktioner følger vi parrets op- og nedture i deres stormfulde forhold. I løbet af filmen følger vi specielt Maria, der bliver interviewet om sit liv og karriere.af en gruppe unge tangodansere fra Buenos Aires
Vores sidste tango er en udødelig kærlighedshistorie mellem to store talenter, men også en hyldest til tangoen og passionen til dansen. Maria og Juan mødes da de kun er henholdsvis 14 og 17 år gammel, og de når at danse i henved 5 årtier før jalousien splitter dem. Men den livslange passion for dansen vil altid knytte dem på godt og ondt.
Det er svært ikke at lade sig rive med af dokumentarfilmens smittende glæde for dansen. Filmen er fuld af skønne tango-scener, der skal illustrere de store øjeblikke i det talentfulde pars liv på og udenfor scenen. Scenerne er smukt koreograferet i ægte Hollywood-stil og efterlod mig bevæget og med et smil på læben.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Another World Entertainment