Disney i Danmark har nu udsendt en mere børnevenlig og også billigere udgave af den populære Amerikanske serie i tindåser Walt Disney Treasures og kaldt den "Walt Disney Skatkammer". Dette er en serie på indtil nu 6 forskellige dvd’er, hvor man har samlet nogle af de bedre kortfilm. Nogen af dem har vi set på DVD eller VHS før, mens andet er nyt, som ikke før har været udgivet i Danmark hvilket er dejligt for en samler som denne anmelder er.
De 6 dvd'er er ikke så lange, så de passer sammen med ”Alle Elsker”-serien, som udkom sidste år og de helt små også kan være med. Længden på hver disk varierer mellem 47 og 61 minutter, og indeholder mellem 2 og 6 kortfilm fra meget forskellige perioder i Disney Studierne, hvilket ses meget på den forskellige stil og ikke mindst stand filmene er i. På alle dvd’erne er mulighed for både den originale amerikanske tale med danske tekster eller dansk tale. Da udgivelserne ikke stiler direkte mod os Disney entusiaster, men mere en bred købegruppe ses også i valget og antallet af film på hver disk, selvom der er flere guldkorn indimellem.
Til en vejledende pris er kun 99 kr. pr. dvd skal der nok havne en del af dem indkøbskurvene lørdag formiddag når familien handler ind, men hellere en af dem end flere af de mange halv og heldårlige efterligninger som desværre også findes i supermarkederne. Nå men lad os kigge lidt på indholdet af denne disk.
Denne anden dvd, Skatkammer Vol. 2, i Disneys nye serie indeholder 6 kortfilm hvor de 4 har været udsendt tidligere i Danmark, bl.a. andet på den spændende ”Silly Symphonies” 2-dvd, som udkom sidste år.
Den grimme ælling / The Ugly Duckling (1939)
Vi lægger stærkt ud med denne klassiker frit efter H.C. Andersens søde eventyr fra 1939. Animationen er rørende, meget smuk og bestemt en af de allerbedste shorts.
Den grimme ælling / The Ugly Duckling som tillige er den eneste short, som er lavet 2 gange første gang i 1931 og i sort/hvid. Begge udgaverfindes på ”Silly Symphonies” dvd’en.
Lille Hiawatha /Little Hiawatha (1937)
Vi fortsætter det høje niveau med denne sjældent sete short i Danmark. Løst basseret på det historiske digt "The Song of Hiawatha" af Henry Wadsworth Longfellow, som fortæller historien om den lille indianerdreng, som drager ud for at bevise han også er en stor jæger. Det viser sig dog ret hurtig, at han måske ikke helt er voksen nok endnu til at gå på jagt alene.
Denne film er en lille genistreg fra Frank Thomas’ pen. Den er desværre er meget en meget overset short herhjemme, men så er det jo glædeligt, at den nu endelig bliver tilgængelig til at købe. Selvom den i sin tid var en del af ”Silly Symphonies – Fanciful Fabels” var den dog ikke at finde på ”Silly Symphonies” dvd’en, men kun i nyere tid udsendt som ekstramateriale på den amerikanske dvdudgave af Pocahontas 2.
Gårdens Symfoni / Farmyard Symphony (1938)
Vi iler videre til nok Silly Symphony. Denne gang får vi beretningen om de daglige rutiner på en ganske almindelig amerikansk gård i 30’erne tilsat diverse kendte stykker klassisk musik. Meget underholdende short, der også er at finde på ”Silly Symphonies” dvd’en.
Den Gamle Mølle / The Old Mill (1937)
Denne er nok mere kendt for sin banebrydende teknik frem for noget andet selvom det er en lille perle som kort og godt handler om livet i en lille gammel mølle. Det var den første short som benyttede sig af den såkaldte Multiplane teknik (anvendt førstegang i Snow White), som gav mere dybde i billederne og det ses meget tydeligt selv på denne lille film.
Den har været både vist mange gange på tv og findes pt. dels på ekstra materialet på den fornyeligt udsendte "Bambi” og sørme også på ”Silly Symphonies" dvd’en, så jeg er sikker på at du kender den.
Blinke, Glippe og Nik / Wynken, Blynken and Nod (1938)
Vi forsætter med den mindre kendte ”Blinke, Glippe og Nik / Wynken, Blynken and Nod” fra 1938, hvor man godt kan mærke at Silly Symphony begynder at synge på sidste vers og kun tjener som Walt Disneys testværktøj for fremtidige teknikker i langfilm. Animationen og speciel effekterne er gode, men handlingen er kedelig. Den er baseret på et, i Amerika, meget kendt børnerim/digt af Eugene Field, der kort og godt handler om babyer som leger på nattehimlen efter de er faldet i søvn.
Kortfilmen er igen at finde på ”Silly Symphonies” dvd’en og juledvd’en fra 2002 – ”Mens Vi Venter På Jul”.
Havfruebabyer / Merbabies (1938)
Dvd’en rundes af med endnu et babyeventyr, som denne gang foregår under vandet. Fortæller den lille historie en masse havfruebabyer, der tager en tur i undervandscirkus, hvor er der en masse fantasi-cirkus dyr. Her møder de fx søløve-snegle, en tiger fisk, elefant-blæksprutter, et søheste-æsel og masser af andre skøre påfund helt i Disneys ånd. Denne gang gik det meget bedre og er meget mere opfindsomt og sjovt lavet end den anden vi lige omtalte. Der er masser af sjove detaljer, som stadig kan give nogle gode grin, som man også kan se har givet inspiration til både spillefilm og tegnefilm efter på.
”Havfruebabyer / Merbabies” var oprindelig en del af en lille trilogi, som var planlagt til ikke at skulle blive udsendt af Disneys normale distributør RKO (de 2 andre var "The Wayward Goldfish" og "Goldilocks and The Three Bears") men i stedet MGM som stod for en noget anden stil. Han brugte også en anden komponist end hans faste, den fra Tom & Jerry kortfilmene kendte Scott Bradley og mange andre nye tegnere. Efter en masse kontroverser, som næsten stoppede produktionen af dem, udkom de alligevel, fra MGM og ikke RKO.
Den eneste anden Disney DVD jeg har kunnet finde med denne kortfilm er den amerikanske udgave af ”The Little Mermaid II”
Ekstra Materiale
På Skatkammer vol. 1 var det Mickey Mouse man skulle hjælpe med at svare på spørgsmål, mens her er det er det Anders And. Det er i øvrigt det samme spil, som man vil kunne finde på Skatkammer vol. 4 og Skatkammer vol. 5, bare med nogle andre spørgsmål, hvilket jo ikke er særlig opfindsomt, når man tænker på at det nok er de samme som køber diskene.
Video
Billedet på alle kortfilmene er i 4:3 (1.33:1) format, det er det originale format som da de blev udsendt første gang i biografen og på Tv. Billedet står fint og med udmærkede farver og kontrast, dog uden at være renset for snavs og andet skidt på samme måde, som vi ellers er blevet vant til fra genudsendelserne af de gamle langfilm.
Lyden
Lyden er i Dolby Digital 2.0 med den originale amerikanske tale med danske tekster eller dansk tale. Der er sågar også blevet plads til muligheden for at få Spansk og Norsk tale og/eller tekst, hvis man ønsker det. Lyden er forholdsvis ny og med den nye generation af Danske Disney skuespillere, men ellers ikke noget specielt at skrive om.
Konklusion
Her vil mange nok mene, at de få mere for pengene, men i betragtning af de fleste allerede har været udsendt på den store ”Silly Symphonies” samling til kun 100 kr. mere, syntes jeg, at denne samling er lidt af et rip off, med mindre man meget gerne vil have historien om ”Lille Hiawatha” i samlingen.