Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Wanted

22. august 2008 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar

Wanted billede

En blandet fornøjelse af utroværdigt plot og over-the-top action.

Sensommerens actionbrag ”Wanted” er uden tvivl en film der vil dele vandene. Der vil være mennesker, der mener at filmen har hjertet på rette sted og er utrolig intelligent, og der vil være mennesker, der mener præcis det modsatte. Jeg hører uden tvivl til den sidste gruppe. ”Wanted” gør sig forhåbninger om, at nå film som ”The Matrix” og ”Fight Club”, som hurtigt kan aflæses af filmens plot, men også mere direkte i enkelte scener der både låner og direkte stjæler ideer fra disse film. Bland denne uoriginale og alt for seriøse tone med vilde actionsekvenser der matcher Running Scared”, ”Shoot ’Em Up” og ”Crank” i hastighed og udførelse, og du har en rimelig ide om, hvad du har i vente. Det er ikke det mesterværk den russiske instruktør og reklamemand Timur Bekmambetov (manden bag ”Night Watch” og ”Day Watch”) har fået ud af tegneserien af samme navn, som han måske håbede på. Det er dog i stedet en blandet pose bolsjer, hvor det tempofyldte action hurtigt tager overhånd, og først giver slip på tilskueren når rulleteksterne starter. Det kan diskuteres om det er nok til at holde interessen i to timer, men der er lyspunkter i form af et veludført plottwist og et brag af en afslutning undervejs. Udover det er ”Wanted” for denne anmelder forholdsvis svær at holde af. På samme måde som ”V For Vendetta” gjorde sine mislykkede forsøg ud i småfilosofisk og samfundskritisk dialog, er ”Wanted” slet ikke på samme niveau som sine inspirationskilder. Uden den grad af selvironi som er nødvendig for en film som denne fungerer, tager man sig mange gange til hovedet, når filmen f.eks. bilder os ind, at det er muligt at skrue kugler udenom ting, og bevæger sig ud i latterligheder som en 1000 år gammel væv, der giver navne på broderskabets ofre igennem binære koder.

Vores hovedperson er ganske vist som i ”The Matrix” og ”Fight Club” en kontorrotte, der mangler substans i hans liv. Da han lærer om broderskabet, og bliver medlem igennem kontroversielle metoder, får han pludselig en form for superkræfter, som han før fejltog for angstanfald. Hans superkræfter skulle være arvelige, og nu skal han jage hans fars morder, da broderskabet mener, at han er den eneste der kan klare opgaven. Ikke et synderligt realistisk plot, men værre endnu formår Bekmambetov aldrig at gøre det troværdigt. Selvom enkelte spændingsopbygninger fungerer, forsvinder indlevelsen hurtigt, når hovedpersonen eller andre fra broderskabet løber om kap på togvogne, springer fra det ene højhus til det andet eller noget helt andet vrøvl som de nu kunne finde på. Bekmambetov bruger alle de midler man kender fra genren, og filmens brug af bullet-time, slow-pacing, fast-pacing og CGI er så konsekvent, at det halve kunne være nok. Der er genistreger her og der, og det anbefales at holde øje med baggrunden i mange scener, da Bekmambetov elsker at benytte denne til subtile meddelelser, men ”Wanted” er alt alt for meget af det gode. James McAvoy i hovedrollen som Wesley er dog tilpas charmerende, og man kan ikke lade være med, at holde af karakterer som disse, der går fra zero til hero, men beholder sin naivitet og uskyld i processen. Angelina Jolie formår dog endnu engang at levere en livløs præstation, og så hjælper det ikke, at hun har fået det samme look som Amy Winehouse oveni hatten. Morgan Freeman som jeg personligt holder meget af, kører på rutinen, og forsvinder hurtigt i mængden af mere entusiastiske skuespillere i filmen.

”Wanted” svæver mellem de to og tre stjerner, og lander på den højere karakter pga. filmens høje tempo og opfindsomhed i actionscenerne. Der er ingen tvivl om, at filmen halter på intelligensniveauet samt det utroværdige plot, men har man intet imod lidt amerikansk morale, bør man som actionfan i det mindste føle sig godt underholdt – og det er vel det film handler om i sidste ende.

Titel: Wanted
Original Titel: Wanted
Premieredato: 22. august 2008
Instruktør: Timur Bekmambetov
Skuespillere: James McAvoy, Angelina Jolie, Morgan Freeman, Terence Stamp, Thomas Kretschmann, Common
Spilletid: 110 min.
Selskab: Universal Pictures, Spyglass Entertainment , Marc Platt Productions, Kickstart Productions, Top Cow, Relativity Media, Bazelevs Production, Ringerike Zweite Filmproduktion, United Internation Pictures
Genre: Action
Link: http://www.wantedmovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...