Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

War Witch

4. april 2013 af Rune Bruun Madsen

5 stjerner Skriv en kommentar

War Witch billede

En dannelseshistorie om de både mentale og fysiske kødsår, der mejsles i børn under krig

Hushpuppys hårde søster
Flere udenlandske anmeldere har påpeget, at War Witch har meget til fælles med sidste års Hushpuppy. Og lighederne er da bestemt også til stede: Begge film er blevet til på relativt beskedne budgetter ud fra en improvisatorisk arbejdsform. Begge film blender rå virkelighed og drømmesyn til en slags magisk realisme. Begge film var nomineret til en statuette ved årets Oscar-show. Og begge film har en ukendt og uhørt imponerende ung, sort skuespillerinde i den altdominerende hovedrolle.

”Dette gevær er dine nye forældre”
Men Hushpuppys hverdag i Louisianas udørk er lutter legestue sammenlignet med Komonas livshistorie. Da Komona (Rachel Mwanza) er 12 år gammel, invaderer en gruppe guerillasoldater hendes landsby og tvinger hende til at skyde sine forældre. Komona og andre af landsbyens børn får stukket en maskinpistol i hænderne med ordene ”Dette er dine nye forældre”. Så kontant begynder War Witch, der råt og realistisk skildrer to år af Komonas liv i en centralafrikansk guerillahær – i et område af verden, der synes malket for håb og forsoning.

Hvide spøgelser
Albino-drengen Magician giver Komona en hvid plantesaft, der lindrer hendes sult og smerter. Men saften giver hende også drømmesyn, der får hende til at se hendes forældre – og alle de andre krigsofre – som omvandrende hvide spøgelser. Krigsherren Great Tiger udnævner Komona til War Witch pga. hendes synske evner.

Efter en blodig massakre lykkes det Magician og Komona at flygte, og i et håbefuldt mellemstykke oplever vi de to bo hos Magicians onkel og skabe det barn, som Komona i voice-over fortæller sin historie til. Men virkeligheden og guerillahærens svingende macheter indhenter parret, og Komona må igennem flere umenneskelige prøvelser, inden hendes barn ser dagens lys på en støvet flodbred.

Technicolor og afrobeat
Filmen behandler flere af de samme tematikker som både Blood Diamond (2006) og dokumentarfilmen Blod i mobilen (2010), men er herligt befriet for Hollywood-patos og udpenslede moraler. Instruktøren Kim Nguyen krydrer sin alvorstunge historie med sprudlende farver, sprælsk, congolesisk musik og kreative effekter – som de kridhvide genfærd, der forfølger Komona. War Witch maler krigens gru i technicolor til tonerne af afrobeat – hvor paradoksalt det end måtte lyde.

I andre scener er uretfærdigheden og lidelsen så håndgribelig, at det gør ondt på egen krop. Især mandlige tilskuere vil finde en specifik scene særlig forfærdelig.

Dannelseshistorie med kødsår
14-årige Rachel Mwanza er en eminent debutant i rollen som Komona, og blev belønnet med prisen som bedste skuespillerinde på Berlin Filmfestival. Hendes blik alene fortæller historien om en barndom, der er blevet flået ud af favnen.

War Witch er en dannelseshistorie om de både mentale og fysiske kødsår, der mejsles i børn under krig. Og samtidig et blodrødt postkort fra en region, resten af verden vender det blinde øje til.

War Witch vises i Cinemateket i samarbejde med CPH PIX i dagene 4.-14. april.

Titel: War Witch
Original Titel: Rebelle
Premieredato: 4. april 2013
Instruktør: Kim Nguyen
Skuespillere: Rachel Mwanza, Alain Bastien, Serge Kanyinda
Spilletid: 90 min.
Selskab: Item 7, Shen Studio, 2012
Genre: Krig
Link: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=f28209






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...