Skriv en kommentar
De fleste mennesker kender godt til koloniseringen og opdelingen af Afrika. Det er noget de flest tror hører fortiden til, men i filmen, der meget passende hedder We Come as Friends, kan eftervirkningerne tydeligt spores helt frem til i dag.
Et helt kontinents kvaler illustreret i et land
En fransk journalist har nemlig på klassisk Tintin manér begivet sig til Sudan, fordi han ikke bare kan se til mens Afrika bliver ødelagt. Derfor har han bygget en lille flyver som han svæver rundt i og får faktisk illustreret rigtig mange af kontinents problemstillinger i et land.
En af de første problemstillinger der bliver taget op, er det man ellers skulle tro var noget positivt, nemlig demarkationen. For selvom begrebet har at gøre med frigørelse, så er den frihed svær at spore i dag. Afrika, der ellers tidligere var et land, blev af nogen besættere, der intet vidste om befolkningen, inddelt i lande, hvor grænserne blev vedtaget langt væk fra Afrika selv. Denne opdeling har skabt stor forvirring og ikke mindst stridigheder blandt lokalbefolkningen, der langt fra er enige om landegrænserne.
I forlængelse heraf kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at folk fra Europa, USA og Kina, lystigt rejser til bl.a. Sudan for at udnytte jordens ressourcer. Her bliver der tegnet en meget skarp kontrast mellem lokalbefolkningen, der ellers skulle nyde godt af de udefrakommendes kapital, men som i stedet må se sig groft misbrug og tilsidesat, når goderne skal fordeles.
Gør mere skade end gavn
Der tegner sig i det hele taget et billede af de tilrejsende, hvad end deres hensigter er gode eller ej, som værende skadelige for Afrikas udvikling. F.eks. forstår hjælpeorganisationerne ganske enkelt ikke den lokale kultur, og i stedet for at sætte sig ind i den og hjælpe dem, der hvor de er, påtvinger de dem, deres egne vestlige etiketter, som på ingen måde er kompatibel med afrikanernes levevis.
Et andet og mere fatalt eksempel er, hvorledes de voldelige sammenstød og udrustningen af de militante styrker tydeligt bliver finansieret af de samme folk, der ønsker fred i regionen. På mange måder gør vi mere skade end gavn, når vi forsøger at ændre på afrikanerne i stedet for at hjælpe dem med at udvikle sig, der hvor de er.
Alt dette og meget mere gør helt klart dokumentaren interessant og vedgående, men desværre så begår den også flere af de klassiske dokumentar fejltagelser. Disse fejltrin udmærker sig bl.a. ved lettere kaotiske og uforståelige filmoptagelser, hvor man ikke rigtig kan se hvad der er i fokus, og så er filmen lige lovlig langsom i visse steder. Det er ikke fatale mangler, men de gør, at der aldrig rigtig er noget flow i filmen og det trækker altså ned på oplevelsen.
We Come as Friends, er en chokerende og urovækkende dokumentar, der virkelig får vist de fatale konsekvenser af koloniseringen af Afrika og, hvordan vi i dag pålægger dem vores egen kultur i stedet for at hjælpe dem med at vokse. Der bliver skildret en problematik, der ikke kan løses, så længe os i de industrielle land ikke forstår afrikanernes kultur og levevis. Derfor er det en film, der er værd at se, også selvom selve filmarbejdet er en smule uoverskuelig og tempoet lidt for langsomt.
