Skriv en kommentar
Der har de seneste måneder været en del røre i andedammen om hvorvidt Hollywood er i lommen på Pentagon. Vedholdende gisninger kredser om den tese at Pentagon udlåner materiel og udstyr til indspilning af krigsfilm. Til gengæld sidder de med under redigeringsfasen, så man kan være sikker på at filmen ikke kommer til at give det ”forkerte” indtryk af den amerikanske hær. Det er det fænomen man med en klassisk betegnelse kender som propaganda. Film som Black Hawk Down, The Thin Red Line er strålende eksempler på dette. Derimod er We Were Soldiers en film hvor man for første gang kan sætte spørgsmålstegn ved om den har været igennem samme mølle. For selv om den som alle de andre stadig er et overflødighedshorn af patriotisme og propaganda, så det til tider er ved at give brækfornemmelser, giver den alligevel et lidt andet syn på den amerikanske hær og antyder også at der faktisk er en modstander : Den amerikanske hær er ligepludselig ikke den eneste hær i Verden!
Filmen er som den overvejende del af krigsfilm et historisk spring tilbage i tiden til en episode i Vietnamkrigen de fleste nok mindes med gru og rædsel. Mel Gibson er Hal Moore gift med Julie Moore ( Madeleine Stowe ) og far til 5 børn. Samtidig er han oberst for 400 soldater fra det 7. kavaleri, der som den indledende fase i vietnamkrigen, omringes i La Drang Valley ( Dødens Dal ) af 2000 nordvietnamesere. En episode, der skulle vise sig at blive en af de mest blodige i amerikansk krigshistorie. Samtidig med at mændene kæmper og falder på stribe ved fronten, kæmper Julie Moore tilbage i Staterne en kamp sammen med de tilbageladte og efterladte koner for at deres Verden og hverdag ikke skal finde sammen.
Som slaget skrider frem, ser det mere og mere sort ud for de ellers så effektive amerikanske soldater. De er havnet i Verdens største myretue. Myrerne er bare erstattet af bevæbnede nordvietnamesere.
We Were Soldiers er en æstetisk smuk beretning om en modbydelig grim krig, der aldrig skulle have fundet sted. En krig der ikke synes at have nogen vinder. Begge parter er den store taber. Den er solidt filmet med fine vinkler og lækre detaljer. Ting, der gør at filmen faktisk er nydelse at overvære, selv om der ikke er sparet på blodsudgydelserne. Tværtimod skjuler man ikke noget i de mange kampscener, og flere gange må man hyperventilere for ikke at kaste op. Realismen kommer for alvor til udtryk i flere scener, hvor blodstænk fra iturevne lemmer og skudsår finder vej og sprøjter op på skærmen. En gimmick instruktør Randall Wallace har gjort brug af flere gange for at fange intensiteten og ægtheden. En metode der også sås i Braveheart, skrevet af Randall Wallace og instrueret af Mel Gibson, der også havde hovedrollen. Man får for alvor en ide om hvor modbydelig den krig har været for de mænd, der deltog ved fronten.
I tiden før krigen, følger man mændene hjemme på basen. En del af filmen, der er fyldt med en masse udenoms lirum larum i form af en syndflod kvalmende amerikanske patriotisme. Det tager dog kraftigt af ved fronten, hvor man for en gang skyld også følger ”modstanderen” og deres følelser. Direkte befriende er det da en amerikansk soldat får givet de forkerte angrebspositioner til et fly armeret med napalm, så de faktisk får angrebet deres egne i stedet for fjenden. Så amerikanerne kan altså også kvaje sig. Det var rart at vide. Alt for ofte har er de i besiddelse af et overmenneske image, der ikke kan lave fejl af nogen art. Det er heldigvis ikke tilfældet her. Og så er man ligefrem med over skulderen hos nordvietnameserne. Selvfølgelig er det stadig med amerikanske briller. Men alligevel. Man får faktisk indtryk af at der Er andre mennesker i denne krig. Andre mennesker med følelser.
Skuespillet kan ikke angribes på nogen måde. Det er genrerelt velfungerende og overbevisende, naturligvis isæf fra Mel Gibson og Sam Elliott. De to egentlige omdrejningspunkter ved fronten. Gennemgående stærk og velfungerende fortælling, der på afgørende punkter skiller sig ud fra den gængse hollywoodske krigsfilm.
Ekstramaterialet på denne DVD bakker godt op om filmens niveau. Der er en 25 minutter lang dokumentar om produktionen af filmen, hvor der bl. a. er interview med den autentiske Hal Moore, Mel Gibson, Randall Wallace, den autentiske Julie Moore og mange andre. Man er til tider on location for at følge indspilningerne. Der er klip fra en audition med Kerri Russell, som er et kendt ansigt i ungdomstvserien Felicity. Der bliver endvidere gået i dybden med de tekniske detaljer i filmen – special effects, make up, animation, musik osv. En ganske fin dokumentar, der virkeligt kommer rundt om filmen på en fornuftig måde.
En anden dokumentar viser optagelser fra settet. Der er 10 slettede scener, hvor en af dem nok burde have været med i den endelige film. Men den har nok været for ikke-amerikansk. Her ses krigen for alvor fra to sider. Døm selv!
Desuden er der tre trailers for filmene We Were Soldiers, Van Wilder og Mothman Profecies og sidst men ikke mindst tre inteviews med Mel Gibson, Sam Elliott og Randall Wallace, hvor de uddyber deres tanker om krigen og filmen.
