Skriv en kommentar
Når man som jeg elsker serier, men ikke ligefrem er imponeret over det udvalg, der sprøjter ind over os som billig ketchup, så er det virkelig opløftende at møde Welcome to Utmark, Dagur Kári og Kim Fupz Aakesons svar på Coen-brødrenes syrede univers i nordisk western-stil.
Og hvor ligger så Utmark? Jo, som navnet siger, så befinder vi os et sted langt ude nordpå i den norske ødemark, i grænselandet mellem samerne og deres rensdyrflokke og de fastboende udkantsnordmænd. Og denne kontrast er også et tema, som kaster nogle virkelig sjove og absurde konflikter af sig.
Vores hovedkarakter Finn er fåreavler, men har det problem (blandt mange), at hans får bliver bidt ihjel af samen Biltsis hund. Hvad gør man så? Han opsøger Biltsi for at få ham til at erstatte sit får, men Biltsi påpeger, at det er folk som Finn, der har invaderet hans sameland og lavet indhegninger og reguleringer. Hans hund må løbe hvor den vil, og det er dens natur at dræbe får. Punktum.
Således er temaet plantet, der er lagt op til duel, og modsætningen udspiller sig på forskellige planer som kampen mellem naturen og civilisationen, mellem den stærke og den svage, magt og afmagt og mand og kvinde.
Biltsi (Stig Henrik Hoff) er den selvhævdende, i-pagt-med-naturen samehøvding, der mener, at han ubetinget og til enhver tid har retten på sin side, ja selve gud på sin side. Hans bror, Heige, må sammen med hele resten af det lille samfund indordne sig under Biltsis overherredømme, og selve ordensmagten, repræsenteret ved Willman, en skideritis-ramt betjent, må se sig i lommen på samen og på sine egne laster.
Med til persongalleriet hører den naive lærerinde Kari, som har lejet et hus for at være tættere på naturen, to prostituerede, der tilsyneladende er de mest normale i Utmark-området og den urealistiske mor Siri, som drømmer om en rigtig mand som Biltsi i stedet for Finn (en uforlignelig Tobias Santelmann), hendes pjok af en alkoholiseret mand, som ikke kan finde ud af at sætte sig i respekt. Den iagttagende datter Marin på 13-14 år prøver at navigere mellem de to forældre og løse problemerne, efterhånden som de opstår.
Welcome to Utmark er kulsort og underholdende og holder hele vejen gennem de 8 episoder. Inden man ser sig om, er man fanget af de skæve, uforudsigelige karakterer, som repræsenterer de pinligt genkendelige sider af os selv, som vi har behov for at eksponere til et så fjernt sted som Utmark.
Skuespillet fortjener en omtale i sig selv, både Marie Blokhus (Siri) og Tobias Santelmann (Finn) spiller røven ud af bukserne, og det samme gør de andre medvirkende. Datteren Marins rolle virker ind imellem lidt påklistret, men de mange personer, der hele tiden på hver deres måde gør det forkerte, er underholdende og genkendelige.
Og så kan man nyde den lækre fotografering med flotte panoramabilleder såvel som stramt komponerede dialoger – det er karakteristisk, at der sjældent er mere end to – fåmælte - personer i billedet, som understreger ensomheden og det tyndt befolkede sted, hvor de bor. Her er magtforholdene for længst cementerede, og kun når der kommer en person udefra, som skolelæreren og luderne, kan der rokkes lidt ved samfundets orden for en tid.
Welcome to Utmark er befriende fri for glamour og klicheer – vi ved ikke altid, hvordan personerne vil håndtere de situationer, der hele tiden opstår og eskalerer mere og mere. Men vi kommer til at holde af dem alle sammen. Hvis du kunne lide filmene Blinkende Lygter og Frygtelig lykkelig, vil du elske Welcome to Utmark. Eneste problem med serien er, at der kun er otte afsnit. Endnu.
