Skriv en kommentar
Om det (kunne man forestille sig) lidt ambivalente ar fra Harry Potter-filmene nogensinde får lov helt at forsvinde fra Daniel Radcliffes navn er tvivlsomt. Se blot denne anmeldelse med reference til det magiske univers allerede i første sætning. Men med involvering i den, på det tidspunkt, ret omtalte Broadway-produktion af Equus i 2008 og med rollen som beat-poeten, Allen Ginsberg i Kill Your Darlings (2013), har den 25-årige skuespiller, om ikke andet, demonstreret, at han mestrer og bestræber sig efter anderledes roller. Og nu dypper han tæerne i rom com-genren.
I What If spiller Radcliffe den sarkastiske Wallace, der et år tidligere droppede ud af medicinstudiet som følge af, at hans kæreste og medstuderende var ham utro med en af deres professorer. Efter en periode med medynk har hans 'college roommate' (Adam Driver) endelig fået ham med til fest, og det er her, midt i fremstillingen af et digt af køleskabsmagneter, han møder Chantry (Zoe Kazan). Der opstår hurtigt god kemi mellem dem, begge havende en lidt nørdet, tør humor og de samme anti-sociale tendenser. Der er bare det problem, at Chantry allerede har en kæreste, som hun er helt vild med. Wallace og Chantry påbegynder derfor et platonisk venskab, men jo tættere de kommer på hinanden, jo større er de følelser, der forbliver usagte mellem dem.
Rom com plus
Filmen præsenterer sig selv som en romantisk komedie og med rette, for det forholdvis simple plot er set før, og der er ikke nogen drejning i historien, der på nogen måde overrasker. Men mens man kan sammenligne den typiske rom com med en glad og overfladisk popsang, der maler livet candyfloss-farvet i tre et halvt minut, er What If nærmere et indiehit, hvor musik og tekst ikke nødvendigvis afslører sig selv til fulde ved første gennemlytning.
Chantry er animator og har udviklet nogle små feer, som med mellemrum forlader hendes arbejdsbord og flyver rundt på skærmen som en slags illustration og refleksion af hendes fantasi. En fin detalje.
Med det er specielt dialogen, der hæver niveauet. Den er rap og intelligent og humoren dejligt sarkastisk med en lidt pirrende dirty mouth-kant. Den ville dog falde fladt til jorden, hvis ikke kompetente skuespillere leverede replikkerne, og til det er Daniel Radcliffe med sin veludviklede komiske timing overbevisende som hovedaktør i denne type film. Ligeledes er Zoe Kazan, multitalentet, der blandt andet både skrev og spillede en af hovedrollerne i indiekomedien, Ruby Sparks (2012), mere end kvalificeret og yderst interessant og speciel at overvære på det store lærred.
Men også birollerne skal nævnes. Her specielt Adam Driver og Mackenzie Davis som Wallaces halvvulgære venner samt Chantrys flirtende lillesøster, spillet af Megan Park. Det er forfriskende med en romantisk komedie, der giver plads til, at de mindre roller kan udfolde sig. Man har på fornemmelsen, at de ikke kun eksisterer til at assistere hovedpersonerne, men at de selv er aktører i deres egne historier, når de forlader en scene. Chantrys kæreste portrætteres endvidere ikke som et røvhul, hvilket ville befri hende og Wallace fra at føle skyldfølelse. Han er faktisk en sød fyr, og herved demonstreres, hvordan filmen er mere realistisk end sin kategori ofte forlanger. Kærlighed og venskaber er en gråzone, og det er ikke altid let at vide, hvornår man er gået over stregen.
Når aldrig helt at lette
Som romantisk komedie hæver What If uden tvivl niveauet. Den bringer mere indhold og vid til genren. Men det en rom com netop gør så godt i sin simple skildring af livet som en popsang er at påvirke seerens humør – selv når seeren ved bedre. Selv når seeren ved, at det kun er midlertidigt. Til trods for alt det What If gør rigtigt og gør bedre, flår den ikke ligefrem i følelserne. Og i modsætning til Chantrys animerede feer, når den dermed aldrig helt at lette.
