Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

X-Files sæson 4

14. oktober 2007 af Søren Rasmussen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

X-Files sæson 4 billede

Den mest spændende, mest gennemarbejdede thriller-serie der nogensinde har kørt på TV

Mulder og Scully bevæger sig i dette, seriens fjerde sæson, mod nye højder af spænding. Senere i seriens historie blev X-Files til en sølle omgang profitmageri. Serien burde have haft spillefilmen X-Files – Fight the Future, som sin naturlige afslutning, men fortsatte så længe der kunne klemmes profit ud af den. I fjerde sæson er vi dog stadig i den lødige del, af en af tv-historiens absolut bedste serier.

Fjerde Sæson lægger ud med kulminationen af jagten på informanten Jeremiah Smith. Denne fører Mulder tættere på de svar han leder efter, og hans søsters virkelige skæbne, end han nogensinde har været før. Den overordnede sammensværgelse tager langsomt form, både for Mulder og os publikum. Ellers byder fjerde sæson på en lækkerbisken for fans af The Chainsaw Massacre, og dens genre af gys om byboere, der våger sig for langt ud på landet. Episode 2 ”Home” er nærmest en hyldest til denne genre. Et dødt spædbarn, med ufattelige deformiteter, bliver fundet på en mark i en øde del af Pensylvania og snart er Mulder og Scully dybt involveret i en sag om indavl på et helt ufatteligt plan. En speciel lækkerbisken er episode syv ”Musings of a Cigarette-Smoking Man”. Her fortæller The Lone Gunmen den sande historie bag Cancerman. Et interessant indblik i Chris Carters version af den amerikanske historie. I en senere episode dukker den forræderiske Krycek op igen og dette fører Mulder og Scully tættere på den mytologiske Sorte Olie og dens kosmiske oprindelse. Dette to-delte afsnit fører Mulder og Krycek til Tunguska i Rusland, hvor svar venter og farer lurer. Fjerde sæson slutter med at Mulder modtager informationer, der vender fuldstændig op og ned på hans liv og hans synspunkter. Samlet er der en god balance mellem enkelt-historierne og de afsnit der har med hovedhistorien at gøre. Man bliver suget gennem det ene spændende afsnit efter det andet og netop som man hungrer efter nyt om hovedhistorien, dukker der et nyt afsnit op. Fjerde sæson er virkelig godt sammensat.
David Duchovny har aldrig rigtig slået igennem i mainstream-film, efter sin deltagelse i X-Files. Dette er lidt synd, men i stedet har han kastet sig over kunstfilm og sin egen instruktørdebut.
I rollen som Mulder er han uforlignlig. X-Files ville ikke være det samme uden den lidt pudsige, højt intelligente og morbide agent Fox Mulder. Ligeledes er Gillian Anderson aldrig slået igennem på samme niveau som i X-Files dagene. Men den sexede agent i spadserdragten er et sandt ikon, på den højt professionelle, veluddannede karrierekvinde, som er et fantastisk modstykke til den ivrige fantast Mulder. Mitch Pillegi som spiller Assistant Director Skinner, Mulder og Scully’s boss i FBI, får efterhånden en mere fremtrædende rolle i serien og hans karakter er en velvalgt og kraftfuld tilstedeværelse. Samlet er karaktersammensætningen og de valgte skuespillere til rollerne, i X-Files, en symfoni af balance og talent. Det er ganske enkelt smukt og en af seriens helt store forcer.

X-Files sæson 4 får 6 stjerner ud af 6 mulige. Hvad enten man er ny til serien eller allerede har set den før, så er her tale om timer og atter timer af uderholdning. Det mest interessante i ekstramaterialet er kommentarsporene og dokumentaren om næste sæson. Det er solidt ekstramateriale. DVD’erne indeholder også fraklip, promo spots og andre småting.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.

Titel: X-Files sæson 4
Original Titel: X-Files sæson 4
Premieredato: 4. september 2007
Instruktør: Chris Carter o.a.
Skuespillere: David Duchovny, Gillian Anderson, Mitch Pillegi, Nicholas Lea, Brian Thompson
Spilletid: 1017 min.
Selskab: 20th Century Fox 1995-96
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...