Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

X-men Legends (PS2)

23. december 2004 af Helle Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar

X-men Legends (PS2) billede

Et godt og gennemført spil, der vil fryde fans af tegneserien og filmen.

Marvelserien om x-men er en sand guldgrube for både filmselskaber og spilproducenter. Serien har den fantastiske egenskab, at der ikke bare én superhelt, men derimod en hel stak af dem. Såvel de onde som de gode er udstyret med en række forskellige superkræfter, der giver god mulighed for afveksling i såvel handling som brugen af special-effects. Siden filmen x-men udkom er der fulgt en hel del spil i kølvandet på den. Ingen af dem har dog været andet end forkvaklede forsøg på at få lidt penge ud af filmens succes. Der er generelt en uheldig tendens til at spil bygget på film ikke er videre vellykkede, Catwoman og Van Helsing er eksempler, men heldigvis findes der også undtagelser – en af dem er x-men legends.

Handlingen i spillet er ikke bygget på en film som sådan, men på selve x-men-universet. Almindelige mennesker bryder sig ikke om mutanter, og der opstår derfor krig mellem mutanter og mennesker. Midt i krigen er de endnu ikke erklærede mutanter fangede og de to mutant-fraktioner, de gode og de onde, bekriger hinanden i forsøget på at få fat i de nye rekrutter. Vi får muligheden for at styre en hel række af de forskellige mutanter gennem de mange forskellige baner i kampen mod hinanden og den intolerante menneskerace.

Gameplayet i spillet er gennemført. Det er et typisk rpg/hack n’ slash/ dungeon crawler spil, hvor man i lidt ensformig stil skal kæmpe sig gennem forskellige baner og tæske løs på de forskellige modstandere man møder. Men der er i kraft af de forskellige figurer man skal styre alligevel variation. Der er ikke mulighed for at gemme midt i spillet, men det får man heldigvis i de små mellemscener mellem banerne. Og banerne er egentlig ikke så lange eller svære at det er det helt store problem hvis man dør og skal starte forfra. En dejlig ting ved spillet er at kameravinklerne ikke, som i mange andre konsolspil af denne type, gør det umuligt af og til at se hvor man er eller hvad der sker. Man har ikke problemer med at få overblik og det gør x-men legends til en fornøjelse at spille. Man har mulighed for at samle ting op som health og energy og selvfølgelig specielle ting, så man kan opgradere sin x-man. Desuden kan man få experience og opgradere sine figurer, så de bliver endnu bedre. Spillet er i sig selv hverken nyt eller overraskende, men tilbyder både variation og mange timers gameplay. Der går en rum tid før man bliver træt af det, og det må så absolut siges at være et sikkert plus på kontoen i en genre, der ellers hurtigt kan blive trættende. En ekstra ting er at man kan ødelægge mange af tingene i spillet og samle dem op og smide med dem. Det er eksempelvis godt at se lidt ”realisme” i Wolverines opførsel når han med sine superklør kan hakke gennem skraldespande og parkbænke.

Grafikken er upåklagelig og må siges at leve op til hvad en PS2 kan præstere. Spillet flyder fornemt, animationen er forholdsvist detaljeret selv om man ser det hele oppefra, og ikke rigtigt ser det i øjenhøjde. Samlet fungerer det fint og loadtiderne er tilmed til at holde ud. De små mellemsekvenser og introen er ganske udmærkede og giver spillet en god stemning der giver spillet en ekstra tak opad. Det samme kan siges om musikken, der fint understøtter spillets fortælling. Lyden er ligeledes god, og karaktererne spilles af gode voice-actors, der giver figurerne liv.

Generelt må X-men legends siges at være et gennemført spil. Der er selvfølgelig visse ting, man bliver nødt til at finde sig i, som eksempelvis at Wolverine har brug for health selv om enhver x-menfan ved, at han er selvrestituerende. Men det er til at holde ud, og gør det selvfølgelig også mere interessant at man ikke løber rundt med en usårlig helt. Det må siges at det er lykkedes at lave et spil der holder hele vejen igennem, og det bør sætte en form for fremtidig standard for lignende spil. Det bør ikke være muligt at tørre et halvfærdigt spil af på de mange fans af en film eller serie, og så håbe på at slippe af sted med det. X-men Legends er ikke bare et spil med mange timers gameplay, det er også en sikker vinder for fans af spilgenren og Marvels fantastiske univers.

Spillet er venligst stillet til rådighed af
ActiVision.

Titel: X-Men Legends
Original Titel: X-Men Legends
Premieredato: 23. december 2004
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...