At sige ja til livet
Carl Allen (Jim Carrey) er en fraskilt, negativ, livstræt mand. Han har et dead-end job i en bank, hvor hans chef Norman (Rhys Darby) , en temmelig belastende brite, går meget op i at være ven med de ansatte ud over at være chef.
Carl sig nej til alt, uanset om han har lyst eller ej. Han tager aldrig sin telefon, uanset om folk ringer med skjult nummer eller ej, og har altid en undskyldning for ikke at deltage hvis vennerne prøver at få ham ud af hans lejlighed. Det resulterer i at han misser sin bedste ven Peters (Bradley Cooper) forlovelsesfest.
En dag i sin frokostpause møder han sin tidligere kollega Nick (John Michael Niggins), som nu lever det vilde liv. Han har deltaget i et YES-seminar og har lært at sige ja til livet. Han opfordre Carl til at komme, men det har Carl ikke tænkt sig.
Den nat har Carl en drøm hvor han er død, men vennerne kan ikke se det, for han var aldrig rigtig i live som de så klart udtrykker det.
Det er alligevel for skræmmende en tanke og Carl tager til YES-seminaret, men med en meget negativ og afvisende indstilling.
Terrence Bundley (Terence Stamp), manden bag YES, er en guru, og hans show virker næsten religiøs, og det er meget overdrevet, men han overbeviser Carl om at han skal begynde at sige ja til sit liv, og alt i det. Det betyder at han efter seminaret må sige ja til at kører en hjemløs ”hjem” til hans sted i en park, og også til at den hjemløse mand må låne hans telefon, og give han alle de penge han har.
Da han har sat manden af, er bilen kørt tør, og der er ikke mere strøm på hans telefon, altså må han gå til den nærmeste benzintank efter benzin. Carl er stadig negativ, for det har intet godt bragt med sig at sige ja til alt. MEN på benzintanken møder han Allison (Zooey Deschanel), og så begynder tingene at tage fart. At sige ja til alt bliver sjovt og udfordrende.
Hans venner synes det er tosset, men de kan ikke lade være at udnyttet det. Så de drikker ham vanvittig fuld på deres stam-bar og han ender i slagsmål.
Carl bliver gladere og gladere og tager selv initiativer og opsøger mulighederne for at sige ja.
Og her fra går den vilde tur, at sige ja til alt kan bringe alt med sig. Men er det altid godt?
Jim Carrey filosofi
’Yes man’ er bestemt god underholdning. Og som i en hver anden Jim Carrey film er der masser af skæv og til tider vanvittig humor. Bl.a. spiller Allison i et band som bærer meget alternative kostumer når de optræder.
Det er tydeligt at der bliver taget fis på flere ting i løbet af filmen. YES-seminaret minder f.eks meget om de livsbekræftende kurser som forskellige kristne organisationer laver i USA. Her står prædikanten også ofte på en scene foran et hengivet publikum og helst med en står skærm i baggrunden hvor der han kører stemningsbilleder.
Filmen har to spoof-sekvenser i forbindelse med fester Norman holder i hans lejlighed.
Filmen bliver i perioder lidt forudsigelig, da Carl er nød til at gøre alt hvad han bliver bedt om, men instruktører har været godt til at lave forskellige twists, så man aldrig er helt sikker på at Carls ”ja” indebærer. Handlingen er fint flettet sammen sådan at små ting som at Carl lærer at spille guitar får afgørende betydning senere i film.
Hen mod slutningen bliver ’Yes man’ ret filosofisk, for er det godt at sige ja til alt, eller skal man måske tænke sig en smule om?? Og man kommer til at tænke på ’Bruce Almighty’, men Jim Carrey formår at få det hele ned på jorden igen, uden bukser på.
Jim Carrey begynder at se lidt gammel ud, men han løfter stadig rollen som Carl godt, også Zooey Deschanel som den unge Allison god og en yndig modsætning til Jim Carreys gakkede ansigter.
Generelt er filmen fuld af finurlige og komiske figurer som giver et godt mod- og samspil med Carl og Allison.