Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

101 Dalmatinere II - Kviks eventyr i London (DVD)

26. februar 2003 af Morten Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar

101 Dalmatinere II - Kviks eventyr i London (DVD) billede

Ser du pletter for øjnene ? Så er du ikke den eneste, for det gør Cruella også - og det betyder en ny gang 101 dalmatinere.

Alle 101 dalmatinere og deres menneskefamilie står overfor en flytning til landlige omgivelser – og lidt tiltrængt ekstra plads. Under flytningen overses Kvik, der efterlades alene i London. Kvik er dog ikke sen til at udnytte muligheden til at opsøge nye eventyr. Hans store helt, hunde-filmstjernen Tordenbrag, er i byen og Kvik øjner chancen for at komme med i en optagelse. Tordenbrag har dog masser af problemer, da han står over for at blive skrevet ud af serien – eller det er i hvert fald, hvad hans sidekick i serien, Lynild lader ham tro.

Så mens Tordenbrag med Kviks hjælp forsøger at få pressens opmærksomhed ved en række underholdende heltegerninger og dermed øge chancerne for komme tilbage i serien, dukker filmens skurk (ja, sådan én skal der jo være), den gammelkendte Cruella, op. Hun har sine to kumpaner, Jesper og Harry med, og hendes fascination af pletter er stadig intakt. Så de 98 hvalpe kidnappes atter, og dermed er der basis for en virkelig redningsaktion for Tordenbrag og hans nye assistent, Kvik.

Jagten går i højt tempo gennem Londons gader, og selvom det ikke er pænt at afsløre en slutning, så vil jeg alligevel gøre det her – ved at sige, at det ender godt…

Dermed er der ikke så meget overraskende i denne forsættelse – Helt klassisk Disney-tegnefilm med de ingredienser, der kendes så godt: helte, skurke, lidt skæve eksistenser, alt sammen tilsat et skvæt kvalitet – og vupti, en solid gang underholdning for hele familien serveret på DVD. Filmen er ganske udmærket, men vil nok ikke gå over i historien som en af de helt store Disney-klassikere.

Bonusmateriale:

Det lidt tynde bonusmateriale på DVD´en består af følgende punkter:
Tordenbrags omklædningsrum
Spil: På afveje i London
Hunde bag filmen

Omklædningsrummet er en rundtur i stjernestøv med fanpost, bloopers og reklamer med Tordenbrag himself.
Omklædningsrummet er hurtigt overset, men ganske underholdende – specielt fraklippene.
Spillet er ligeledes hurtigt overset – målet er ikke overraskende at redde de 98 resterende hvalpe, og det gøres ved at præstere lidt viden om Londons seværdigheder – og det kræver vel og mærke ikke den helt store ekspertise.
Sidst er der den typiske ”sådan lavede vi filmen” – en flok hunde trækkes rundt i Disneys studier og får en forevisning af de sædvanlige ting; storyboards, animationer osv.

Filmen skal helt sikkert ikke købes for bonusmaterialets skyld – det bærer nærmest præg af, at man følte sig tvunget til at putte et eller andet ekstra på skiven.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment

Titel: 101 Dalmatinere II – Kviks eventyr i London
Original Titel: 101 Dalmatians II – Patch´s London Adventure
Premieredato: 26. februar 2003
Instruktør: Jim Kammerud, Brian Smith
Skuespillere: Martin Short, Jason Alexander, Barry Bostwick
Spilletid: 70 min.
Selskab: Walt Disney Pictures, Buena Vista Home Video, 2002
Genre: Familie
Link: http://disney.go.com/disneyvideos/animatedfilms/101dalmatians2/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...