De seks ukendte helte
Efter Libyens diktator Gadaffis fald er det nordafrikanske land langsomt sunket ned i kaotiske tilstande og den diplomatiske mission har søgt til huse i et midlertidigt kompleks omgivet af høje mure, men med nogle tvivlsomme sikkerhedsforanstaltninger. Da klokken er lidt i ti om aftenen d. 11. september 2012 - årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center –bliver der åbnet ild mod ambassaden i Benghazi og angriberne får hurtigt kontrol over området.
Men i et anneks ikke langt derfra holder seks tidligere amerikanske elitesoldater til. De har fungeret som hemmelige sikkerhedsrådgivere for CIA. Da de får nødråbet fra ambassaden, tøver de ikke længe før de kaster sig for løverne i ulig skudveksling mellem venner og fjender. Netop forskellen mellem venner og fjender er vanskelig, da de i lokalbefolkningen ligner hinanden. Og i Benghazi bærer alle våben.
13 Hours er seks soldaters kamp mod en overtallig fjende og uden udsigt til hjælp fra egen regering eller militær. Angrebet er fortsat et åbent sår i amerikansk politik, men den heroiske indsats som de seks mænd ydede over en 13 timer lang nat i Benghazi, kan ingen kan benægte.
Ukorrekt underholdning
13 Hours er instrueret af den amerikanske instruktør Michael Bay, der plejer at være synonym for slåssende kæmperobotter i Transformers-filmene og kække drengerøve i testosteronpumpede actionfilm som Bad Boys 1 + 2 (1995 og 2003), Armageddon (1998) og Pain & Gain (2013).
13 Hours er baseret på en virkelig begivenhed og Bay har tidligere taget udgangspunkt i virkeligheden og fiktionaliseret denne til det store lærred som i førnævnte Pain & Gain, men også Pearl Harbor (2001). Hvor de fleste instruktører kun ville pille en smule ved virkeligheden for at fortælle en underholdende historie på film, så virker Bay ofte mere ligeglad med de historiske og faktuelle begivenheder, han portrætterer. Bay vil hellere underholde og ændrer eller undviger gerne skelsættende hændelser for at give publikum en oplevelse. Det er forståeligt i en underholdningsindustri men tvivlsomt i et historisk perspektiv.
En af de bærende elementer i at skabe spændingen i 13 Hours er, at CIA chefen på Benghazi Basen beordrer sine mænd til ikke at forsvare den angrebne ambassade. Dette har CIA nægtet på samme måde som de skulle have nægtet at give tilladelse til flystøtte. Disse fakta hører til under konspirationsteorier, men Bay benytter disse elementer til at skabe mest mulig spænding. Bay er entertainer, ikke historiker, og det er i sidste ende hans valg.
En times spænding
Det er så bemærkelsesværdigt, at det netop er spændingen, som mangler i filmen. Bay forsøger at bygge op til filmens centrale ildkamp-klimaks med en times langtrukken og drønkedelige brudstykker fra dagene og timerne op til. Hele dette scenarie er bygget op med meget præcise tidsangivelser, der ikke er til nytte for publikum på nogen måde. Kl. 11:43: sker der ingenting, kl. 15:12: sker der næsten noget, kl. 20:22: sker der heller ikke noget, osv. Man får på det tidspunkt lyst til selv at skrive tidspunktet ned for, hvornår man slukkede for filmen…
Men så sker der endelig noget i filmen og den begynder for alvor, når det ambassaden bliver angrebet. Der kommer langt mere fart over feltet, som man indtil da har siddet utålmodigt og ventet på. Det er her, at Bay er bedst i at skabe hektiske actionssekvenser.
At 13 Hours så skal toppes af med en halv time lang pinefuld slutning, gør bestemt ikke noget til filmen. Men et eller andet skal man jo fylde den 2 ½ times spilletid ud med…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount