Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

21

20. juni 2008 af Nicki Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

21 billede

Frisk, fiks og fræk bedragerfilm formår at udnytte alle spillets regler på effektiv og særdeles underholdende vis

En film kan vælte sig i nok så mange klichéer og alligevel være utroligt underholdende. Det er tilfældet med ”21”, der forstår at mikse tjekket collegefilm og udspekuleret bedragerfilm sammen i én charmerende cocktail. Der er absolut ikke meget nyt under solen, men udførelsen er ikke desto mindre helt i top. Og så er herligheden oven i købet baseret på autentiske begivenheder.

Det unge matematikgeni og M.I.T. studerende Ben Campbell (Jim Sturgess) ønsker for alt i verden at studere videre på Harvard – problemet er blot at han ikke har de $300.000, det kræver for at komme ind på drømmestudiet. Det bliver der rådet bod på, da matematikprofessoren Micky Rosa (Kevin Spacey) får lokket Ben med til en række snedige svindelnumre, sammen med en række af de mest matematisk begavet hoveder på M.I.T. : Ved hjælp af at tælle kort og bruge sandsynlighedsberegning i kortspillet Blackjack, ripper gruppen en række kasinoer i Las Vegas. Ben mister langsomt mere end bare penge, særligt da den hårdføre sikkerhedschef Cole Williams (Laurence Fishburne) lugter lunten.

Stilmæssigt læner ”21” sig bl.a. op ad Soderberghs ”Oceans” trilogi og Guy Richies ("Snatch") særlige visuelle stil med dynamiske klip, kreativt temposkift, lækkert soundtrack og ikke mindst en velsmurt skuespillerbesætning. Trods historiens banalitet, er den nu interessant nok i sig selv som en letfordøjelig dannelseshistorie om det unge geni der tør satse alt for at opnå sine drømme. Dog er det i samspillet med smart teknik, legende narrativ og kulørt indpakning at filmen opbygger elegant flow og vedholdende underholdningsværdi – vel at mærke selvom filmen varer over to timer.

De tre dominerende roller, besat af Jim Sturgess, Kevin Spacey og ikke mindst Laurence Fishburne, skiller sig afgørende ud fra resten af besætningen. Britiske Sturgess, der også gør sig godt bemærket i "Across The Universe", viser rigtigt gode takter og formår at spille overbevisende op til rutineret Spacey, uden at det virker overspillet eller falsk. Fishburne kunne ikke være bedre castet som konsekvent og brutal sikkerhedschef, der må se sig overgået af tidens tand og moderne sikkerhedsteknik. Overfor står stort set resten af filmens karakterer, uden at virke helt troværdige – og det skaber et rungende hul. Vist er Kate Bosworth da køn og dukket, og flere af de andre skuespillere gør det da hæderligt – men ingen af dem kan ikke stjæle billedet som karismatiske Spacey eller naturtalentet Sturgess.

Som underholdningsfilm, der lystigt kombinerer collegefilm med bedrageraction og samtidig elegant balancerer tilfredsstillende mellem virkelighed og fantasi, fås ikke meget bedre end ”21”. Jeg skal ikke kunne sige hvor tro filmen er mod sit forlæg og hvor meget der i filmatiseringen er sandfærdigt.

Det er nu egentlig ganske ligegyldigt, nu det er så fandens charmerende udført.

Titel: 21
Original Titel: 21
Premieredato: 20. juni 2008
Instruktør: Robert Luketic
Skuespillere: Jim Sturgess, Keven Spacey, Laurence Fishburne, Kate Bosworth
Spilletid: 123 min.
Selskab: GH Three, Sony Pictures, 2008
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...