Som altid er man spændt på, om spillet er tro mod forlægget, når der udkommer et spil, der er baseret på en film/serie. Hvor meget af forlægget har man medtaget, og er det filmen/serien værdig.
I første bane/mission er man Jack Bauer, der skal udføre en mission med delmål. På dette punkt minder spillet meget om Medal Of Honor, Splinter Cell, Syphon Filter, osv. Med på missionen sig har han et par hjælpere fra CTU. Jack skal skyde sig vej igennem skibets snørklede gange under beskydning af fjenden. Hjælpebobler/hints er en integreret del af første bane, og de popper op, hver gang man møder en ny forhindring. Sigtet er automatisk, så nedskydningen foregår uden de store problemer. Styringen kan dog drille lidt, hvis man kommer forbi sine modstandere, da synsvinklen først skal drejes manuelt. Et kort viser, når der er fjender i området, så man har god tid til at reagere og tage sine forbehold. Man skal heller ikke ret langt i spillet, før det gemmer undervejs på memory kortet, og der er en hyppig gemmefrekvens, så hvis man dør, skal man ikke starte helt fra scratch. Som i de andre nævnte spil med samme skabelon, har man (hjælpe)kort, hvor ens mål er afmærket, samt man kan se, hvilke af de evt. delmål man mangler at udføre. På den måde opfinder 24 – The Game ikke den dybe tallerken, men læner sig op af en velkendt skabelon, og det virker ganske ordinært. Omvendt er der indlagt småspil imellem de egentlige baner, hvilket giver lidt afveksling og samtidig mulighed for at åbne for nogle bonus-features.
Senere hen skifter man karakter, og det er da positivt, at man har gjort sig umage med at efterligne seriens karakterer: Jack Bauer, Chase og Tony Almeida. Og spillet tager en drejning hen i mod den velkendte Grand Theft Auto, idet der er baner, hvor man skal køre og udføre missioner undervejs. Styringen af bilen er dog noget livligere end fx GTA.
I relation til filmen opererer spillet i korte perioder med den opdelte skærm, hvilket er en udmærket feature og reference til serien, der ikke virker ødelæggende for spillet. Spillet har ligeledes en tidsgrænse i de forskellige baner, således man i bedste Jack Bauer stil er under tidspres. Uret er naturligvis af samme digitale udseende som i filmen.
Spillet har kun en 1 player del, og jeg er ikke imponeret. Er man die hard 24 Timer-fan, finder man muligvis spillet en anelse mere spændende end jeg, men man kommer ikke uden om, at spillet er meget ordinært.
Spillet er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film Interactive Denmark.