Skriv en kommentar
Timur Bekmambetov kommer ikke til denne bedømmelse med de stærkeste kort på hånden. Forud for Oscar-uddelingen afholdes der hvert år en såkaldt Razzie-award, hvor man i modsætning til sin noget mere kendte storebror uddeler priser for årets værste præstationer. Ja, Razzie er kælenavn for Raspberry, og “vinderne” kan således løbe med de gyldne hindbær, selvom drømmen nok var en gylden mandsperson i stedet for. Bekmambetov står således som sejrherre i form af rollen som producer på “War of the Worlds”, der dette år fik titlen som årets dårligste film. Samme Bekmambetov er bag kameraet på den film, som det nu skal handle om, så spørgsmålet er, om Bekmambetov genopretter sit renommé eller om han fortsætter ned af glidebanen. “Mercy” fik ikke verdens længste tid i de danske biografer ved årets start, så please have mercy!
Ja, “Mercy” er titlen. Opkaldt efter det nye retssystem, der via AI skulle være skudsikkert ud i at dømme kriminelle og frafalde anklager mod uskyldige. Jep, du læste rigtigt. Mercy bruger dommere skabt af kunstig intelligens, der vurderer den anklagedes forsvar ud fra en halvanden times mulighed for at finde beviser for sin uskyld. Alternativt vil den anklagede blive tilintetgjort via et sonisk brag. Korrekt, en sådan løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet her anno 2026, så du har sikkert gættet at vi befinder os i et futuristisk Los Angeles. Her møder vi politimanden Christopher Raven, der mod sin vilje finder sig selv fastlåst i en stol og klar til at blive afhørt som Mercys sag nummer 19.
Christopher prøver at forklare, at der er tale om en misforståelse. Han har selv fanget otte mistænkte, der har skullet igennem Mercy-systemet, så han kender tingenes tilstand. Det er med stor alvor, at han opponerer mod, at der er tale om en fejl. Særligt fordi han lige er vågnet fra flere timers bevidstløshed, og ikke aner hvorfor, han er havnet i den skæbnesvangre stol. Christopher finder ud af, at han er anklaget for mordet på sin kone i parrets hjem. Christopher har, som nævnt, halvanden time til at søge og fremskaffe beviser på, at han ikke er den skyldige. Sagen er bare, at han er den eneste, der var i huset, da mordet skete. Det fremgår i hvert fald af Mercy. Tiden er sat i gang og flere og flere filer, videoklip og lagringer i Mercy peger entydigt på, at Christopher er den skyldige. Tik tok, tik tok…
Efterhånden som spændingen burde stige, så falder den desværre. Opklaringsarbejdet, der kunne have været eksekveret interessant, bliver en blyklods om benet på “Mercy”. Christopher har brug for nogle eksterne at kommunikere med. Blandt andet makkeren Jaq, men det parallelle ræs mod at få indhentet beviser i kamp med tiden er på godt gammel dansk bare kedeligt. Det er som om, at instruktør Bekmambetov har været fascineret af den gode idé med AI som lovens lange arm og helt har glemt at binde en sløjfe på sin film. Uretfærdigheden for Christopher og hans tid, der er ved at rinde ud, ville normalt være komponenter nok til at thrille dig op og ned af ryggen. Det sker bare ikke, og “Mercy” lander uforløst mellem to stole. Chris Pratt magter ikke at spille sin urimelige situation vedkommende, og instruktion og medskuespillerne virker ret beset til tunge og stive. “Mercy” vil du ikke kunne huske, når året er omme.
