Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

25 film som du bør se i 2010 - del 2

1. januar 2010 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

25 film som du bør se i 2010 - del 2 billede

Fortsættelse af anmelder Jesper Poulsens bud på en stribe film som er værd at holde øje med i det nye år.

DEL 2

Blandt 2010’s gode filmtilbud stikker der en stak titler ud som påkalder sig en del opmærksomhed, alene ved at man bliver nysgerrig. Hører du til blandt dem som har tæsket rundt i computerspillet Prince Of Persia, så kan du med rette glæde dig til at se hvordan eventyret folder sig ud på det store lærred. Prince Of Persia: Sands Of Time bliver det første udspil af franchisen. Tøjlerne styres af Mike Newell og får Jake Gyllenhaal i hovedrollen. Ved sin side får han rutinerede kræfter som Gemma Arterton, Alfred Molina og Ben Kingsley når der skal duelleres i ørkensandet. Selvsamme Kingsley har man også mulighed for at se i Martin Scorseses thriller Shutter Island, hvor jagten går på en kvindelig morder der tilsyneladende har søgt tilflugt på den fjerntliggende ø med samme navn som filmtitlen. Når det er Scorsese der styrer kameraet, er det som oftest med Leonardo DiCaprio som fast indslag. Sådan er det også denne gang, hvor de øvrige roller udfyldes af Mark Ruffalo, Michelle Williams, gode gamle Max von Sydow og den altid skumle Jackie Earle Haley.

I en ikke så fjern fremtid er USA omdannet til et sørgeligt goldt landskab. Og tværs gennem dette landskab vandrer Eli med en bog under armen. En bog som kunne indeholde hemmeligheden til at redde menneskeheden. Det er Denzel Washington som er sat til at pløje gennem USA på gåben, hvor han bakkes op af Gary Oldman og Jessica Biel. Book Of Eli kunne godt ende med et blive et af de mest markante drama’er i 2010. Talk-of-the-town kunne også godt blive filmen Legion, som kort og godt handler om at Gud har mistet troen på os mennesker og derfor sender en hærskare af engle ned på jorden for at fremkalde vores apokalyptiske undergang. Vi føler en lille håndfuld mennesker i et cafeteria, som forsøger at give os en chance til. Dennis Quaid og Paul Bettany indtager hovedrollerne i denne Scott Stewart film. I filmen Vampyrens Lærling møder Darren artisten Larten, som kort tid efter forvandler Darren til en halvvampyr og tvinger ham til at følge med Lartens omrejsende cirkus af freaks. Blandt andet kan man opleve Salma Hayek som en skæget dame, foruden en slangedreng og en gigantisk udråber. John C. Reilly er Larten, mens Darren spilles af Chris Massoglia. Instruktør Paul Weitz har også indkaldt Willem Dafoe og Ken Watanabe til at deltage i denne rædsels-trup… Bid er der også i The Wolfman, hvor Benicio Del Toro genopliver den gamle klassiker i sin hidtil mest ambitiøse udgave. Anthony Hopkins, Hugo Weaving og Emily Blunt er også med på holdet til at fortælle historien om Lawrence Talbot og hans grufulde skæbne som gjorde ham til varulv. The Wolfman er ikke den eneste klassiske filmfigur som vi får et gensyn med. Ridley Scott har kastet sin kærlighed over Robin Hood, som også har et utal af filmiske forsøg bag sig. Rygterne siger dog at action-delen i denne version er outstanding, så det tyder på smæk for skillingen når Russell Crowe hopper i det grønne tøj og begiver sig ud i Sherwood. Frem med bue og pil til sommer! Det er heller ikke så længe siden af vi sidst så Mandela portrætteret i form af Dennis Haysbert i Goodbye Bafana af Bille August. Nu er turen kommet til Morgan Freeman i filmen Invictus af Clint Eastwood. Det lugter langt væk af storfilm, når Invictus gør sit indtog. Se også Matt Damon i rollen som holdkaptajn for Sydafrikas rygby-landshold. En meget central rolle faktisk. Robert Downey Jr. skal igen iføre sig jern og blik i Iron Man 2. Den første film var en solid comic-basker og der bliver helt sikkert nok at se til i denne anden omgang, hvor den genopstandne Mickey Rourke også tager fat.

Peter Jackson giver os The Lovely Bones hvor en ung pige bliver myrdet og fra himlen følger sin families jagt på efterfølgende retfærdighed. Filmen er længe ventet og var egentlig annonceret sidste år, men det bliver altså her i det nye år at vi kan se hvad Ringenes Herres far har i ærmet denne gang. Ikke Peter Jackson, men Percy Jackson får vi at se foran kameraet, hvilket kunne ligne en aftager til del 1’s omtale af Harry Potter-afslutningen. Percy er lige blevet smidt ud af skolen, men det er slet ikke et problem i forhold til den ballade der udspringer sig af Percys bog som er blevet levende. Guderne fra den græske mytologi er simpelthen faldet ud af bogen og befinder sig nu rundt omkring i vores verden. Og hvad endnu værre er at Zeus’ lyn er forsvundet og den hovedmistænke er Percy selv. Teenager redder kastanjerne, ja det lyder som Potter men er i dette tilfælde Percy Jackson. En anden ung helt vi skal møde i 2010 er Aang fra The Last Airbender. Den populære animerede tv-serie kommer nu som ny franchise og alene det faktum at det er M. Night Shyamalan som står bag instruktionen, gør projektet interessant. Kan den detroniserede gyser-surpriser starte en opadgående kurve igen i en helt anden genre, nemlig eventyr? Hvis der ikke er action nok i The Last Airbender, så får man det nok i Sylvester Stallones dream-team-film The Expendables. Stallone spiller selv med, men med Jet Li, Jason Statham, Dolph Lundgren og Mickey Rourke til at slå på tæven også, ja så får man det nok ikke større? Gruppen er lejesoldater på mission for at vælte en sydamerikansk diktator. Tju Bang skulle være garanteret…

Husk at denne liste er udarbejdet på baggrund af nuværende annoncerede filmtitler. Mange store film kommer løbende til for hver dag der går, og derfor er denne liste et udtryk for det nuværende ”øjebliksbillede”.






banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...