Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

De Lydløse
De Lydløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

300: Rise Of An Empire.

24. juli 2014 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

300: Rise Of An Empire. billede

300: Rise Of An Empire er en helt fantastisk rodet historie, fyldt med helt fantastiske effekter og totalt overdrevne slag og smukt koreograferede kampsekvenser. Langt fra så imponerende og overbevisende som dens forgænger, men er man fan af stilen, kommer man ikke uden om den.

Gude Kongen Xerxes fører krig imod Grækenland, og hans hær er enorm. Helten fra Marathon, Themistocles gør sit for at stille sig i vejen for den kæmpe hær, og da han ikke kan få hjælp fra Spartan, fører han selv flere kæmpe søslag imod Perserne. Den forføriske og koldblodige kriger Artemisia, der også står bag Xerxes, prøver at forføre den sammenbidte Themistocles, og bruger sine sexede evner i et forsøg på at overtale ham, til at gå over på hendes side. Dette lykkedes ikke helt, og nu venter et kæmpe slag, hvor de Spartanere der overlevede slaget med de 300, igen kommer med i kampen.

I 2006 væltede de 300 Spartanere biografpublikummet verden over i en banebrydende flm, når det kommer til computer skabte effekter og nedslagtninger i super slow motion. Nu skriver vi 2014, og det som vi blev væltet bagover af dengang, er siden nærmest blevet hverdagskost i utallige produktioner, og derfor virker det knapt så overbevisende i 300: Rise Of An Empire. Selvfølgelig er de mange digitale effekter stadigvæk flotte, og her er de da også lang over middel. De mange store scener på havet er meget overbevisende, og ligeledes er de utallige overdrevne blod sprøjt acceptabelt lavet, når man nu ikke kan få den rigtige vare.

Desværre er det også kun effekterne der er værd at komme efter i 300: Rise Of An Empire. Effekterne og så Eva Green måske, der også gør det godt i en dejlig overspillet skurkerolle, som kvinden der står bag det hele. Eva Green fremstår sexet, tiltrækkende og frygtindgydende på en og samme tid, og man kan sagtens forstå at vores hovedperson lader sig forfører.

Historien mangler desperat at vide hvor den vil hen. Den første film havde en fremad rettet og enkel historie, der sagtens kunne bære de mange visuelt blærede kampscener, som altid havde et fremad rettet drive. I denne tamme fortsættelse roder det hele rundt. Helten Themistocles er kun en lille del af historien, og når aldrig at blive rigtig sej, og man holder ikke med ham, selvom han naturligvis er rodet ind i mange blodige og smukt komponerede kamp scener. Xerxes karakter er ligeledes forvandlet til en lidt pjevset birolle, der er under tøflen af den stærke kvinde Artemisia, der som før nævnt spilles forførende af Eva Green. Desværre drukner det hele i en rodet historie, som man har glemt så snart den sidste credit er rullet over skærmen. Muligvis fordi den foregår før, efter og under den første film, og dette ikke bliver præsenteret helt skarpt.

Historien skulle som den første film være inspireret af en tegneserie af Frank Miller. Denne kunne bestemt være spændende at læse, men tror ikke man gider se filmen igen. Ikke i sin helhed i hvert fald. Enkelte af de veludførte kampscener glæder jeg mig allerede til at se igen, på grund af deres overbevisende udførsel. Ærgerligt at helheden ikke holder vand.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet består af en masse små programmer, der fint kommer omkring alle de ting, man ønsker at vide, når man har set 300: Rise Of An Empire.

3 Days In Hell, Taking The Battle To Sea, Real Leaders And Legends, Woman Warrior og Becoming a Warrior.

Filmen er flot overført til Blu-ray, og selvom man godt kan se at flere billeder er komponeret til 3D visning, så tager den sig også lækkert ud i almindelig 2D.
Lyden er også som den skal være, og filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

300: Rise Of An Empire er venligst stilet til rådighed af Warner Brothers.

Titel: 300: Rise Of An Empire.
Original Titel: 300: Rise Of An Empire.
Premieredato: 24. juli 2014
Instruktør: Noam Murro.
Skuespillere: Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Matheson, Callan Mulvey, David Wenham.
Spilletid: 102 min.
Selskab: WB. 2013.
Genre: Action






banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...