Dark Horse Comics er lidt tegneserieselskabernes populære sorte får, der gør alt hvad der er forbudt, og vinder både en massiv horde af fans og penge på talrige titler. ”30 Days Of Night” var egentlig ment som en film til at begynde med, men filmselskaberne troede ikke på den, så først efter en enorm succes som tegneserie, fik den chancen som spillefilm. Selvom det er svært at sige at filmen skulle være længe ventet, da tegneserien ikke er særlig gammel, har der netop været store forventninger til den, og disse bliver indfriet glimrende. ”30 Days Of Night” minder mest om en blanding af ”The Thing” og ”The Lost Boys” blot uden de humoristiske scener, og tilbage står en dyster og brutal vampyrfilm om en landsbys forsøg på overlevelse, når mørket sænker sig i 30 dage over denne i staten Alaska og en gruppe vampyrer angriber. Det er isolationsfølelsen og den mørke billedside der får filmen til at fungere, for kigger man blot på plottet, er der ikke mange lag at kigge på. Selvfølgelig er alle film altid åbne for overfortolkninger, men at se en film blot for atmosfærens skyld er ikke at kimse af, og i denne films tilfælde, er atmosfæren så tyk, at man kan skære i den med en kniv.
Vampyrerne i filmen er i en gruppe for sig. De er deforme, snakker deres eget sprog og besidder naturligvis en unaturlig styrke og en tørst for blod der ikke kan slukkes. Gruppen virker konstant umulig at besejre, og i kraft med at indbyggertallet i landsbyen blive mindre og mindre, forsvinder alt håb hurtigt. Med lederens småfilosofiske ideer og en arrogance langt over de fleste skurkes, har vi her at gøre med en skurk der muligvis vil blive husket i mange år. Hovedpersonen i ”30 Days Of Night” er en overmodig og trofast sherif ved navn Eben, som bliver spillet af Josh Hartnett. Hartnett startede sin karriere tilbage i 1998 med ”Halloween H20”, og har siden da blevet en bedre skuespiller film efter film, og senest medvirket i ”Lucky Number Slevin” og ”The Black Dahlia”. Med kun en ekskæreste som en anden mindre hovedperson, spillet glimrende af Melissa George, bærer Hartnett stort set hele filmen på sine skuldre, og man må sige han klarer jobbet fint. Det er naturligvis ikke den mest detaljerige karakter i filmhistorien han spiller, men det kræver sin mand ikke at overspille i mange af filmens scener.
Det vigtigste element i ”30 Days Of Night” er dog frygten, og denne bliver indrammet atmosfærisk og smukt af instruktøren David Slade, der ligeså stod bag den fine ”Hard Candy”. I denne omgang er det dog præcis det modsatte af det minimalistiske udtryk han gav os i netop ”Hard Candy” der fremvises, og allerede de mange smukke panoreringer i starten er en bedrift i sig selv. Slade er uden tvivl en instruktør at holde øje med i fremtiden for, at lave to så vidt forskellige film som disse, og ligefrem at gøre dette med bravur er noget de fleste instruktører stræber efter.
Der hvor ”30 Days Of Night” mangler lidt er, når det kommer til nytænkning og måske at tilføre filmen lidt dybere lag, så vi ikke blot har med en underholdningsfilm at gøre. Bevares, den underholder glimrende, og giver en konstant uro i kroppen som denne slags film gør, men uden en fremragende morale, et fantastisk klimaks og de samfundskritiske undertoner som vampyr- og zombiefilm normalt kendes ved, er det blot ren underholdning vi har med at gøre, og ”30 Days Of Night” kunne have været så meget mere.
Ekstramateriale – 4/6
En bunke materiale om produktionens design samt nogle features om konverteringen fra tegneserie til film udgør ekstramaterialet. Jeg savner lidt kommentarsporet, slettede scener og nogle dybdegående interviews, men alt i alt er ekstramaterialet underholdende og lærerigt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.