Skriv en kommentar
Jeg savner de gamle gyser film. Det er som om at man har glemt at gys er psykisk, og er ikke fysisk. Mange moderne ”gyser” film fokusere på at folk skal mishandles og miste lemmer og øjne og alt muligt andet og det er åbenbart det folk finder skrammende. Det er som om at splatter har fået en rolle i gyser film, og i disse youtube tider vil folk åbenbart helst se noget fucked up.
”30 Days of Night” er en gyser film af den gamle garde, dog er den en film der er påvirket af nutiden og derfor er den meget grafisk, men hvis du kan klare det, og du har ventet på en gammeldags gyserfilm er 30 Days of Night for dig.
”30 Days of Night” er en årlig event i Barrow, Alaska, der referere til at der i Alaska er 30 dage i træk hvor solen ikke kommer frem overhoved, og mange småbyer er overladt til sig selv. De folk der ikke ønsker at overvintre rejser til Fairbanks. Underlige ting begynder dog at ske optil de 30 dage og Barrow's sherif Eben Oleson (Josh Hartnett) finder døde slædehunde og en mystisk fremmed (Ben Foster), som han ender med at anholde efter et bar slagsmål. Ebens eks kone Stella (Melissa George) bor ikke i byen mere, men da hun har været i Barrow på grund af arbejde kæmper hun for at nå det sidste fly, men efter at hun bliver påkørt, må hun dog se sig slået, og vender tilbage til Barrow og selv om de prøver at undgå hinanden ender Eben og Stella samme sted, da hun hjælper ham med at transporter den fremmede tilbage til politistationen.
På politistationen er Ebens bror Jake(Mark Rendall) og bedstemor, og vores hovedpersoner låser sig inde, uden rigtigt at være klar over hvad der sker. Herefter angriber vampyrerne.
30 Days of Night har en del tilfælles med Carpenters ”The Thing”, da begge film handler om folk der er afskåret fra resten af verden, under angreb fra noget de ikke helt er klar over hvad er. Dette er et klassisk gyser set up, men da folk reelt er afskåret fra al civilisation, virker det mere virkeligt. Der bruges længere tid på opbygning af spænding, og gyset sker i større perioder, i stedet for konstant. Vampyrerne i ”30 Days of Night” har mere tilfældes med Zombierne i ”28 Days Later” da de er adrætte og voldsomme, hvilket redefinere opfattelsen af film vampyren, der med film som ”interview with a Vampire” var blevet mere menneske end monster. Filmen er ydermere en filmatisering af en tegneserie af samme navn, og dette ses da også tydeligt på filmens billedside, da spillet mellem den hvide sne og det røde blod ser ud til at være forstærket, hvilket leder tankerne hen på tegneseriestilen.
Det lyder alt sammen meget godt, og det er det også. Det eneste problem er at den ikke er nyskabende nok. Det er mere ”28 Days Later” i snelandskab eller ”The Thing” med vampyrer, end ”30 Days of Night” er sin egen film. Det er tydeligt at filmens instruktør David Slade, der gør et fremragende job, er stor fan af disse film, og har søgt at lave noget lignende. Det har han så gjort, men med klassisk gys og gode skuespil præstationer fra specielt Ben Foster og Melissa George, lykkes det at skabe en af de bedre gyserfilm der er lavet i de sidste par år.
