Skriv en kommentar
Slip fantasien løs.
Lad logikken blive hjemme for en stund.
Tænk hvis der var en dør til fortiden.
Stop, stop, stop.
Jeg sprang noget over.
Vi starter forfra.
Vi følger David (Colin Farrell), en enspænder, der ikke lige er dér, hvor han ønsker at være i livet.
Han er ensom, speciel!, og én der bærer sin sorg som en skjult medalje.
Han er ikke én der bliver betegnet for videre social, eller én man vil kalde eventyrlysten.
David er inviteret til bryllup, et sted lang væk fra hans bopæl.
Skæbnen vil det, at problemer med hans bil tvinger ham til at besøge et biludlejningsfirma, der er ud over det sædvanlige.
Ved første indtryk virker det hele som noget der bare er "mærkeligt" i hans øjne.
Hvad han ikke ved er, at det åbner døre op for noget der vil forme, eller har formet hans liv.
Skæbnens ironi er, at der til brylluppet dukker en kvinde op, der har været igennem samme biludfordringer og samme biludlejningsfirma.
Sarah (Margot Robbie) og David bliver præsenteret for hinanden, og en uimodståeligt kemi, men også en mur er til at fornemme.
For de er begge formet og begrænset af deres tidligere liv og opvækst.
Begrænsninger, fortrydelser og hvad nu hvisser, ulmer i maverne.
De er begge bange for at gøre hinanden fortræd. Eller rettere sagt, dem selv fortræd.
Hvor underligt det end lyder, så kommer deres bilers magiske GPS dem til undsætning, og udfordrer dem til at tage et trosspring sammen, i én bil, for at se hvad der har formet dem som mennesker. Både med ting de var klar over, og med ting de først finder ud af på denne eventyrlige rejse sammen.
De vælger begge at hoppe ud i eventyret, med en fremmed de lige har mødt, og det går ikke stille for sig.
Døre i forskellige former, farver og indhold bliver præsenteret, placeret med flere kilometers afstand, og giver vores to hovedpersoner en roadtrip til fordybelse.
Resultatet er, at de bliver draget mere og mere af hinanden og genopliver livets nedture og udfordringer, der har sat begrænsninger for deres fremtid. Sammen.
Vi følger deres rejse igennem op og nedture, og kan kun smile af sympati og ærgelse.
Vi er nemlig alle resultater af vores fortid, men kan heldigvis vælge vores fremtid selv.
Det spændende ved filmen er, at se om vores hovedroller vælger det samme.
Man skal være lavet af sten, hvis man ikke i løbet af filmen har smilet af mindst et af dørenes indhold og kan relatere til det.
Det visuelle i filmen gør underværker, og leger på en kunstnerisk måde, med seerne.
Farverne eksploderer, lyset danser og landskaberne føles som emotionelle tilstande, snarere end geografiske steder.
Der er på en perfekt måde leget med stemning og de to hovedpersoners svagheder og styrker i form af det tøjvalg og farver de render rundt med i løbet af filmen.
De er hinandens kontraster, samtidig med at de fuldender hinanden, på en ubeskrivelig og smuk fortalt måde.
Kogonadas nyeste værk er ikke bare en film, det er en rejse, en meditation, en kærlighederklæring til det uperfekte menneske og dets længsel efter forbindelse.
Dialogen rammer som som et ekko af noget vi alle har følt, men sjældent formuleret.
A Big Bold Beautiful Journey er helt sikkert ikke for alle, den kræver tålmodighed, åbenhed og villighed til at rejse ind i fantasien og ikke stille spørgsmåltegn.
Derfor.
Slip fantasien løs.
Lad logikken blive hjemme for en stund.
Tænk hvis...
Indrøm det, du er allerede i gang.
Du bestemmer selv med hvad.
God fornøjelse.
