Skriv en kommentar
Set fra et nyhedsperspektiv er den uendelige konflikt mellem Israel og Palæstina old news. Vores vindue til viden er derfor oftest reduceret til korte og forsimplede indslag fra en kompleks og årelang konfrontation: En selvmordsbombe hér, en ulovlig bosættelse dér.
Demonstrationer med dødelig udgang
Dette billede ændrer sig med 5 Broken Cameras, der var nomineret som bedste dokumentarfilm ved den netop overståede Oscar-ceremoni. Filmen tilbyder et intenst og nærgående indblik i en lille landsby, hvor grænsen mellem dagligdag og demonstrationer med dødelig udgang er hårfin.
Udgangspunktet er den palæstinensiske landmand Emad Burnats kameralinse. Han bor i byen Bil’in, hvor de fleste lever af jorden og de mange oliventræer. Men gigantiske israelske bosættelser rykker hele tiden nærmere og nærmere det lille lokalsamfund.
Gennem Emads optagelser og hans messende fortællerstemme er vi hele tiden med som en flue på væggen gennem seks år med både familieliv og løbende optrapning af konflikten. Seks år, hvor Emads fire sønner vokser i takt med konflikten. Seks år, hvor Emads fem kameraer løbende må lade livet til aggressive israelske soldater og flyvske projektiler.
Endeløse byger af tåregasgranater
I begyndelsen kommer spændingerne til udtryk som primitive drengestreger; jødiske bosættere sætter ild til dalens oliventræer, og ved ugentlige demonstrationer lænker palæstinensiske aktivister sig fast til det monstrøse ståltrådshegn, der afskærer dem fra deres gamle jord. Siden bliver det blodig alvor. Det israelske militær bortfører unge drenge fra Bil’in midt om natten, og demonstranter dør over flere omgange af de endeløse byger af tåregasgranater og gummikugler, som regner ned over dem.
Tonen i filmen er mere nøgternt registrerende end den er fordømmende. 5 Broken Cameras er et personligt essay snarere end et politisk statement. Publikum må selv afgøre i hvilken retning, der skal peges fingre.
Råt og usødet stykke virkelighed
Billederne er rystende og rystende virkelige. Blod, afmagt og raseri risler af lærredet lige for næsen af os. Var scenariet afsendt fra Hollywood, ville det muligvis være god underholdning. Men dette er levende billeder fra en håndgribelig slagmark, og de efterlader én lamslået og sørgmodig. Men også optimistisk, for i det komplekse virvar kan man til tider ane håb om forsoning og fredspagter. Det understreges af, at Emad har klippet og udviklet 5 Broken Cameras i samarbejde med den jødisk-israelske instruktør Guy Davidi.
5 Broken Cameras er et stærkt og personligt indblik i en konflikt, der er mere blodrød end sort/hvid. Bevæbnet med fortællelyst og håndholdt kamera har Emad Burnat indkapslet et råt og usødet stykke virkelighed, der fortjener alverdens opmærksomhed.
