Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

5 Mand og Rosa

4. august 2005 af Morten Eriksen

3 stjerner Skriv en kommentar

5 Mand og Rosa billede

Finurligt lystspil om et bankkup styret fra en 5-sengs stue med lidt hjælp fra frøken Rosa og hendes indlagte fyr Smukke-Arne!

”Fræk – festlig og forbløffende. 100 minutters perlende pep og pip – og sprængfyldt med spænding.”

Med disse ord blev ”5 Mand og Rosa” markedsført i året 1964. Det er selvsagt at disse forventninger ikke vil blive indfriet anno 2005, men hvorom alting er, så var der også dengang talenter på lærredet, og selvom vi i dag er vant til noget helt andet, kan man sagtens - og ofte - opdage kvaliteter i datidens folkekomedie.

Denne sort/hvide klassiker skal ses for Morten Grunwalds Bodil-vindende præstation og for Emil Hass Christensens dommerfigur der æder de moralske skrupler i sig, og bliver hovedmand i et tvivlsomt kup udtænkt af en bekendt vaneforbryder.

Legationssekretær Konrad Konradsen (Willy Rathnov) har været ligelovlig ude at feste med sprut og damer på en Frankrigs-tur. Dette udnytter den fattige produkthandler Gamtoft (Arthur Jensen) da han opdager at Konrads billede er dukket op i det franske dagblad Le Figaro. Han køber derfor et massivt lager af bladet og sælger det stykvis til Hr. Konradsen, der efter en lang og sej omgang står overfor valget mellem at få sagen offentliggjort eller at gifte sig med Gamtofts datter Aurora (Jytte Abildstrøm). På falderebet i kirken får Hr. Kondradsen et ildebefindende og må på hospitalet. Det er blindtarmen den er gal med og Hr. Konradsen må blive på stuen indtil en operation kan finde sted.

På samme stue ligger 4 øvrige patienter. Monsieur André (Bendt Rothe) der er modecreateur i korsetter, bankkasserer Elmer Madsen (Louis Miehe-Renard), byretsdommer Vinter (Emil Hass Christensen) samt Arne Herluf Jensen (Morten Grunwald) også kaldet Smukke-Arne, Dynamit Jensen, Bom-bom Herluf, eller bare Smukke!

De 5 kommer hurtigt til at kende hinanden der hver især har deres historie om hvorfor de er endt på hospitalet. Konradsens historie kan de dog ikke slippe og de er enige om, at der er tale om en grov ulovlighed. Konradsen fortæller at Gamtoft har clichéen (masteren til avisen) og dér kommer bankkasseren på banen, da han netop har låst den inde i Borgerbankens bankboks i kælderen! Dette giver grobund for en plan og Smukke-Arne kan ikke lade dette passere hans næse.

Snart er de i gang med at planlægge en aktion, der går ud på at bryde ind i banken og stjæle clichéen. Til opgaven skal de bruge en outsider, men først skal de have overtalt den stive byretsdommer Vinter til at hoppe med på vognen i den gode sags tjeneste...

De to Arne-film har næste samme handling. Begge film handler om at de skal bryde ind i en bankboks og den bank ligger ovenikøbet samme sted på Strøget i begge film. Dog er der lidt mere at komme efter i etteren, da den film har forcen i planlægningen og udførelsen af kuppet fra stuen! Det er skægt at se Arthur Jensen som slesk pengeafpresser. Han er i øvrigt judo-ekspert i to’eren!

Musikken lyder lidt som en variation af Henry Mancini’s tema fra The Pink Panther og passer godt til filmens genre.

DVD specifikationer:

Menuerne er opbygget på samme vis som de øvrige gamle danske film fra Saga. Der er klip fra filmen i hovedmenuen. Lyden er i Dolby Digital 1.0 dual channel mono. Filmen er i sort/hvid, mens efterfølgeren fra 1967 er i farver. Billedet præsenteres i 16:9 1,78:1 og billedet er pænt uden støv og ridser. Der kan vælges danske tekster.

Filmene blev dengang optaget i formatet 1,66:1, altså en smule højere end det widescreen-format vi har i dag, og her har SandrewMetronome altså valgt at skære en smule af toppen og bunden af billedet således at det var muligt at lave et anamorfisk widescreen billede. Pest eller kolera, men umiddelbart synes jeg at det er bedre at billedet er anamorfisk end at man skal zoome på et 1,66:1 letterbox format. Sort snak for nogle, og yderst vigtigt for andre.

Ekstramateriale:

Trailer
Biografier
Historien om Saga Studiet

Der er vedlagt en lang trailer af ca. 3 minutters varighed. Traileren er i 16:9 1,85:1 og står skarpt, dog med to vedvarende vertikale ridser. Der er biografier for Morten Grunvald, Judy Gringer, Emil Hass Christensen og Louis Miehe-Renard. Her kan man bl.a. læse, at Morten Grunwald er ridder af første grad og at Louis Miehe-Renard er far til Isabella Miehe-Renard. Historien om Saga Studiet er en tekst om Saga-studiernes storhedstid, og det er den historie vi kender fra alle de øvrige Saga udgivelser.

Filmen er udkommet samtidigt med dens efterfølger ”Smukke-Arne og Rosa”. Bag på dvd-coveret er der en række tryk-fejl, her iblandt een der angiver at det er en farvefilm. Det er vist gået lige lovligt hurtigt med at strikke coveret sammen!

De to film om Smukke-Arne er noget man ikke bør snyde sig selv for. Man kan se dem og glæde sig over at Sandrew Metronome allerede i september udgiver Dirch Passer og Jørgen Ryg klassikeren ”Fængslende Feriedage”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome

Titel: 5 Mand og Rosa
Original Titel: 5 Mand og Rosa
Premieredato: 5. juli 2005
Instruktør: Sven Methling
Skuespillere: Morten Grunwald, Emil Hass Christensen, Bendt Rothe, Willy Rathnov, Louis Miehe-Renard, Judy Gringer, Arthur Jensen, Jytte Abildstrøm
Spilletid: 99 min.
Selskab: Saga Studio 1964, SandrewMetronome 2005
Genre: Krimi
Smukke får besøg af to betjente.
Smukke får besøg af to betjente.
Dommer Vinter i aktion.
Dommer Vinter i aktion.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...