Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Egentlig troede jeg at alt var vendt og drejet omkring USA's indblanden i Vietnam, og at der derfor ikke var mere at tilføje til dén sag. Desværre er det ikke tilfældet, i hvert fald kunne man slet og ret godt have været foruden den komplet ligegyldige ”A Bright Shining Lie”. Endnu engang skal der undskyldes og hulkes salte tårer over hvorfor de kære amerikanere ikke vandt - og hvor det dog efterhånden rager resten af verden en høstblomst.
Oberstløjtnant John Paul Vann (Bill Paxton) er helt pjattet med krig og sendes derfor i 60'erne afsted som militære rådgiver til hepsereden Vietnam, hvor den nordlige del er kommunistisk og den sydlige støttet af USA. Som en af de få, er Vann klar over hvilke forudsætninger der skal til for at vende krigen til amerikaneres fordel. Dog tager ingen øverstbefaldende ham seriøst, og da konventionel krigsførelse tilsyneladende ikke er måden at bekæmpe de oprørske Vietcong grupper på, presses USA ud af Vietnam.
”A Bright Shining Lie” er i alle aspekter en helt utrolig intetsigende film, der oplyser om helt fundamentale militærhistoriske elementer i Vietnamkrigen, man med minumum kendskab om krigen allerede vidste. Altså at USA tabte fordi de skulle ud i guerillakrig hvad de aldrig havde prøvet før, og hvad der ud fra et amerikansk perspektiv iøvrigt skete under bl.a. TET offensiven. Det er ganske muligt at amerikanske skolebørn kan drage nytte af det, men når filmen vitterligt er opbygget som en lærefilm, mistes interessen for de fleste andre efter ganske kort tid. I et desperat forsøg på at holde fast i publikum, forsøges der ved en narrativ saltvandindspøjtning at pifte historien med et menneskeligt drama – nemlig ved at fremstille Vann som en Casanova Keld, der har kvinder som en rismark har ris. Lige lidt hjælper det – plottet vælter stadig over sine egne snubletråde. Handlingstrådene knyttes nemlig ikke ordentlig sammen og har man ikke allerede dér mistet interessen, er det bombesikkert at filmens persongalleriet nok skal få selv den mest medtaget vietnam veteran til at ryste opgivende på hovedet. Selvom Bill Paxtons præsentation er udmærket, mangler karakterne i det hele taget stadig dybde og tilhørsforhold til hverandre. Personer hives op fra hatten med et trylleslag og forsvinder lige så hurtigt ud i den blå luft, på intet tidpunkt i handlingsmønsterets forvirrig dannes der overblik eller relation mellem hvem, hvordan og hvorfor. Der følges sjældent op på personer og sideplots, hvad der tidligt udmunder i at man hæver det hvide flag. Som en tv film af HBO er produktionen ganske hæderlig, men siden 1998 hvor ”A Bright Shining Lie” kom til verden, har kvaliteten af amerikanske tv film, bl.a. fra HBO og Hallmark, virkeligt fået et massivt opsving. Det er i den grad medvirkende til at filmen set i bakspejlet føles kluntet og forældet.
Det virker i mine øjne helt overflødigt at udgive denne film på Dvd og det er ganske vist at ”A Bright Shining Lie” er en af de film man vil kunne finde i rodekasser landet over om et par måneder. Der er intet at komme efter, andet end hvis man er kæmpe vietnamkrigsfan. Dog er det udelukkende irriterende, at man igen-igen skal igennem den typisk selvsmagende amerikanske trumme-rum om at de burde have vundet og hvor syndt det nu var for de ca. 50.000 amerikanske soldater der mistede livet, mod de ca. seks millioner (hvor af ca. fem millioner var civile) vietnamesere. Der er et hav af langt bedre vietnamkrigsfilm, såsom ”Dommedag Nu”, ”Full Metal Jacket” og ”Platoon” - se dem i stedet.
Der er intet ekstra materiale på disken, der byder på et jænvt Dolby Surround 2.0 lydspor og en to timer lang og gabende kedelig film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Warner Home Video.
