Skriv en kommentar
Vi følger hovedpersonen, den 14-årige Pio (Pio Amato) i hans vante omgivelser i syd Italien, den fattige region – a Ciambra. Husene er barakker lavet af tilfældigt skrald og vejene er grus, mudder og insekter og rotter lever side om side med menneskene. Bedste moderen er familiens matriark, som styrer økonomien og forhandlingerne med den italienske mafia, som Pios familie arbejder for. Bedste faderen tænker højt over for Pio om den forgangne tid, hvor slægten var nomader og frie. Det var ’os mod verden’, og der var ingen chef.
Pio ser op til sin storebror og kopiere broderens gestik og sprogbrug. Det er kongens efterfølger, men Pio befinder sig stadig i grænselandet mellem barn og voksen og bliver derfor skubbet tilbage til børnegruppen. Vendepunktet for Pios længsel efter at bevise sit værd som ’mand’, da alle mændene i familien ryger i fængsel. Pludselig er det Pio, som skal være med til at skaffe mad og penge. Det bliver aldrig sagt højt. Hans ældre søstre bliver sat på at løse opgaver for mafiaen, som bedste moderen leder og fordeler. Pio ser sin chance for at bevise over for bedste moderen, at hun også kan regne med ham. Det bliver en dobbelt position, som han og bedste moderen sætter ham i. Hun tager stiltiende mod de penge, som han kommer hjem med, og samtidig skælder hun ham ud for at komme i uføre og ser ham stadig som en dreng.
Venskabet med flygtningen, Ayiva (Koudous Seihon), fra Burkina Faso er en dyb venskabsrelation. En slags storbroder relation, hvor Pio kan stole på, at Ayiva hjælper ham, giver ham råd og også fraråder ham at gøre ting, som leder i uføre. Desværre hersker der racisme og hierarki blandt sigøjnerne, de sorte og andre nationaliteter, som alle er flygtninge og troede på en bedre fremtid.
Instruktør Carpignanos ’A Ciambra’ henter tydeligvis inspiration fra de belgiske Dardenne-brødres, Jean-Pierre og Luc, rå social realisme og kynisme, men også fra neorealismen. Den drømmende sekvens, hvor Pio ser drømmesyner af bedste faderen som ung med sin hest, skudt i sort/hvid, og fremstiller en verden som var, men ikke længere er.
