Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

A Cure For Wellness

19. august 2017 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

A Cure For Wellness billede

En ung og ambitiøs forretningsmand bliver sendt afsted til et øde kurhotel i Schweiz, for at hente en af sine overordnede hjem. Han finder hotellet, men det er ikke nemt at komme derfra. En nærmest magisk kraft holder han til hotellet, og snart lider han også af den sygdom, alle de indlogerede er der for at blive helbredt fra. En gammel historie om stedets fortid, viser sig at være mere end blot en historie. Instruktøren Gore Verbinski kaster sig ud i et mørkt eventyr, der langt hen af vejen fungere ganske godt. Desværre ødelægger den alt for lange spilletid filmens tempo, og selvom A Cure For Wellness er utroligt visuelt flot og til tider ganske uhyggelig, sniger kedsomheden sig langsomt ind på en. Men lad ikke dette skræmme, den er bestemt et kig værd alligevel.

Lockhart (Dane DeHaan) er en ung og energisk forretningsmand, der bliver beordret til de Schweiziske Alper for at hente sin Administrende direktør hjem fra et kurophold. Det gamle kurhotel er beliggende på en gammel borg hvis historie går langt tilbage. Lockhart bliver efter en ulykke på stedet nød til at tilbringe en del tid på hotellet, da hans ben er kommet i gips, og snart lider han også af den samme sygdom alle på stedet lider under. Men heldigvis har stedets bestyrer Volmer (Jason Isaacs) en plan klar, der vil kunne helbrede Lockhart og alle de andre. Men hvem er den mystiske pige (Mia Goth)? og hvilken betydning har alle de store ål, der er lever i grundvandet under det gamle slot? Og hvorfor er det så vigtigt at alle hele tiden drikker store mængder vand? Rygterne og historierne om egnen er mange, og langsomt samler Lockhart brikkerne til det puslespil, der er virkeligheden. En virkelighed der overgår selv det mest forfærdelige mareridt.

Instruktøren Gore Verbinski, der nok er mest kendt for de 3 første film om piraten Jack Sparrow, har begået en mørk, dyster og til tider ret uhyggelig film, der trækker tråde til det helt store gotiske gys. Nogle vil måske komme til at tænke på nogle af forfatteren H.P. Lovecrafts værker, og selvom der ikke er store mystiske mytologiske væsner med her, er stemningen af detektiv historie bestemt til stede, og det overnaturlige er en stor brik i spillet.

I hovedrollen som den unge Lockhart ses Dane DeHaan, der sidst har medvirket som Valentin i Luc Bessons stort opsatte rumeventyr om Linda og Valentin. Han er ganske overbevisende i rollen som den unge forretningsmand, der imod sin vilje hvirvles ind i det ældgamle spil om udødelighed og magiske drikke. Mia Goth er ligeledes godt castet som den skrøbelige pige, der bærer på en hemmelighed der går langt tilbage. Mia Goth har tidligere medvirket i Lars Von Triers mesterværk Nymphomaniac.

Musikken er komponeret af Benjamin Wallfisch og er virkelig vellykket. Den spænder fra sarte vuggeviser med blide kor, til bidende uhygge og gnistrende drama. Han formår virkelig at understøtte de mange virkelig flotte billeder, og flere steder smelter billeder og lyd sammen til ren film magi.

A Cure For Wellness benytter sig af en snigende uhygge fremfor billige og nemme gysereffekter. Stemningen er fascinerende og skræmmende på en og samme tid, og som publikum bliver man, ligesom hovedrollen, langsomt suget ind i den gotiske uhygge der hviler over det gamle kurhotel. Desværre er filmen alt for lang, og den snigende uhygge leder til tider til lange gab og tunge øjenlåg. Det til trods er filmen stadig værd at se, men forbered dig godt med masser af tålmodighed, en kande kaffe og masser af sukker.

Ekstramateriale.

Ekstrameterialet består af 3 meditations videoer der omhandler jord, ild og vand. Et sjovt indslag der passer perfekt ind i filmens stemning, og hvis man lige har brug for at koble af, efter man har set filmen kan disse sagtens bruges. Der er også et fint lille program om filmens musik, og en scene der ikke fik plads i det endelige klip.

A Cure For Wellness kan nydes i en flot overførsel på denne Blu-ray udgivelse, og lyden bliver flot præsenteret i 7.1 DTS-HD.

Det er muligt at se filmen med Danske, Engelske, Svenske, Finske og Norske undertekster.

A Cure For Wellness er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: A Cure For Wellness
Original Titel: A Cure For Wellness
Premieredato: 19. august 2017
Instruktør: Gore Verbinski
Skuespillere: Dane DeHaan, Jason Isaacs, Mia Goth.
Spilletid: 147 min.
Selskab: 2016
Genre: Fantasi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...