Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nu skal man jo ikke dømme en DVD efter dens cover, men det tegner ellers godt. John Waters er tilbage i topform, lover coveret, som yderligere fortæller, at A Dirty Shame udspiller sig blandt det værste white trash i USA, hvor en husmor forvandles til en total sexmaniac.
Uha, den film skal jeg se. Men ak, hvor jeg ærgrer mig nu. For mage til makværk skal man altså lede længe efter. Historien er kort fortalt den, at husmoren Sylvia (Tracey Ulman), der lever i et drønkedeligt ægteskab med dødbideren Vaugh (spillet af musikeren Chris Isaak) en dag under et trafikuheld slår sit hoved og vågner op som bestialsk sexmonster med en liderlighed, der får Katja Keans skød til at tage sig mere tørt ud end Grand Canyon ved middagstide.
Heldigvis for Tracey er hjælpen nær. Mekanikeren Ray-Ray (Johnny Knoxville fra Jackass) er ved uheldsstedet og viser sig at være intet mindre end en sexhealer, som kan hjælpe Sylvia af med hendes indestængte begær. Samtidig viser Sylvias datter, der har husarrest fordi hun med sine gigantiske K-skåle-bryster ikke kan være i fred, at være en del Ray-Rays sexloge, hvor perversiteterne og liderligheden kan få frit spil. I logen finder vi blandt andet følgende skæve eksistenser: tre homoseksuelle skæggede mænd der spiller bjørne, en kasseassistent der tænder bogstaveligt på snavs og en politibetjent der bare gerne vil have sin ble skiftet og pustes i vuggen. Uden at røbe slutningen, vist der da er noget at røde, kan jeg fortælle, at selv egern begynder at føle en sælsom varme i skødet.
John Waters har lavet gode film. 1970’erne var hans årti med ganske gode og fremfor alt rimeligt banebrydende og provokerende værker som Pink Flamingos (1972) og Desperate Living (1977). Han har altid dyrket det særegne, det groteske og det freakede. Og således også her i A Dirty Shame, der bare falder helt til jorden. Måske fordi vor tid har set al det skøre før, alt det sexede, perverterede og ulækre. Det kræver en fortælling eller i det mindste en visuelt interresant indpakning at imponere med noget sådant i dag, og det har filmen ikke. Måske vil den sige noget om, hvordan det vestlige samfund i dag er konformt og bureaukratisk i en sådan grad, at vi glemmer lidenskaben. Men gab, hvor uinterresant og hvor ligegyldigt det er at se på. Fortællingen er brudt op i små gags og gentagne one-liners, og hvis man ikke hylder John Waters’ humor synes man bare, som jeg, at det er et absolut pinligt bekendtskab. Se kun denne film hvis du er MEGAMEGET Waters-fan.
EKSTRA MATERIALE
Sand guf for fans. Kan man ikke lide filmen, vil man heller ikke holde af ekstramaterialet, og man bliver bestemt ikke klogere på, hvorfor det er lykkedes John Waters at lave så ringe en film. Ekstra materialet indeholder kommentarspor af instruktøren selv og af folk fra filmholdet. En lang (82 min) men ret underholdende dokumentar om filmen og en kortfilm lavet delvist med claymation-teknikken. Kan man lide kusser lavet i modellervoks, der fløjter og springer omkring, vil man måske synes om kortfilmen. Ellers ikke. Jeg vil dog gerne på grund af det imponerende omfang giver ekstramaterialet fire stjerner, hvoraf den ene går videre til udgivelsens samlede vurdering.
* * * *
Billede
1,85:1 (16:9)
Lyd
2.0 Dolby Surround
5.1 Dolby Digital
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
