Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

A Perfect Circle - aMOTION (DVD+CD)

22. november 2004 af Michael Panduro

5 stjerner Skriv en kommentar

A Perfect Circle - aMOTION (DVD+CD) billede

Virkelig flot og gennemført visuelt akkompagnement til supergruppens i forvejen fængende musik

A Perfect Circle. Ganske velvalgt navn for supergruppen der tæller medlemmer såsom Maynard James Keenan (Tool), James Iha (Smashing Pumpkins), Jeordie White (Marilyn Manson) og Josh Freese (The Vandals mm.). Keenans talentfulde trup er blevet påklistret det frigørende label ”projekt” frem for ”band”, hvilket direkte betyder friere hænder og større legelyst. Det er meget tydeligt på denne, deres første DVD-udgivelse.

Musikalsk kan man godt sige at A Perfect Circle holder sig inden for forholdsvis bestemte rammer, men deres videoer er en helt anden sag. Her leges, eksperimenteres og provokeres for alle Vagina Records’ - som de så fint kalder det - penge! De første par videoer på udgivelsen, deriblandt ”Judith”, instrueret af David Fincher, følger alle musikkens dystre stemningsbillede. Visuelt fantastisk flotte, æstetisk tilfredsstillende og yderst stemningsfulde akkompagnementer til de ligeså flotte musikalske værker. Men så slås der pludselig over i en hidtil uset, humoristisk tone. Personligt kom det store, humoristiske overskud på denne udgivelse lidt bag på mig. Mest fordi APC’s to albums emmer af metertyk alvor. Derfor er det utroligt befriende at se de lette, legelystne, men dog stadig meget bevidste, videoer til ”The Outsider” og ”Thinking of You”. Der tages tykt pis på musikindustrien som helhed og overfladisk popvirksomhed i særdeleshed.

DVDen indeholder i alt otte officielle musikvideoer, inkl. ”Blue”, instrueret af en fan som vandt en konkurrence, coverversionen af Lennons ”Imagine” og anti-Bush-værket ”Counting Bodies Like Sheep To The Rhythm of The War Drum”.

De tre næstplacerede deltagere i ”Blue”-konkurrencen ligger som bonusmateriale, sammen med en director’s cut af førnævnte video til ”The Outsider”. Denne er ucensureret i alle henseender, inkl. den åbenlyse kritik af selv samme selskab, som udgiver DVDen. Desuden indeholder DVDen en liveoptagelse af ”The Noose”, et sammenklip af nogle hjemmevideoer som endda har et enkelt indslag fra Danmark, samt nogle små vignetter der på ganske underholdende vis ligger i forlængelse af de to ovennævnte, humoristiske indslag på videofronten. Det mest interessante bonusindslag er dog de to kommentarspor der ledsager videoerne. Et med hver af de grundlæggende herrer, Maynard James Keenan og Billy Howerdel. De er begge yderst informative og interessante, i sær Keenans, der giver et indblik i den ellers pressesky, yderst interessante sangskrivers tanker.

Lyd og billede er fremragende hele vejen igennem, og musikken må siges at være velegnet til det store lydformat hjemmebiografen kan tilbyde.

Her er alt i alt tale om en meget interessant udgivelse. For en gangs skyld nogle videoer som i allerhøjeste grad er værd at se. Mange af dem i udgaver man aldrig vil se i dummeboxen, og mange af dem med detaljer der tåler gensyn. Den store variation spænder over stemningsmættet uhygge, animation af forskellig art, poppet parodi og uforbeholdne meninger kommunikeret på provokerende maner. Og det i sig selv er grund nok til at investere i denne flotte og gennemarbejdede udgivelse. Læg dertil de flotte menuer og den medfølgende booklet indeholdende tekster til samtlige numre og anden bonusinformation. Alt i alt en MEGET flot udgivelse.

Som ekstra bonus fås udgivelsen med en tilhørende CD. Tag ikke fejl! Her er ikke snak om den synkront udgivne ”eMotive” CD, men derimod en remix-skive med ni numre. Generelt er de ikke specielt interessante, men dog rare at få med til den beskedne pris.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
EMI Medley
Records
.

Titel: A Perfect Circle: aMOTION
Original Titel: A Perfect Circle: aMOTION
Premieredato: 15. november 2004
Genre: Action
Link: http://www.aperfectcircle.com





banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...