Skriv en kommentar
Cirka 1,5 år skulle der gå, før vi kunne få lov til at opleve John Krasinskis efterfølger fra 2018. Universet, hvor det kræver stilhed for at overleve. Dog fik filmen demonstreret andre personligheder og menneskelig adfærd i et dystert og uretfærdigt miljø, hvor monstre har overtaget magten over menneskeheden.
Skrækken fortsætter hos familien fra den første film. Efter de mistede deres far, drager de videre for at finde ro. Evelyn ( Emily Blunt) forsøger desperat at få sine børn i sikkerhed, men dette er svært i en verden, hvor stilhed ikke altid er nok. Hendes døve og modige datter Regan ( Millicent Simmonds) vil gerne finde et sted, hvor de kan leve helt frit fra de grusomme monstre, men vejen er langt farligere end først antaget.
John Krasinski beskrev den første film som et kærlighedsbrev til hans børn, og hvor langt man vil gå for dem. Krasinskis karakter Lee ses kun i en kort flashbacksekvens, der viser hvordan monstrene på én enkelt dag skabte kaos og ødelæggelse. Efterfølgeren følger fint den logik og det univers, der blev udbyggede i den første film, hvor sorg og traume var en del af overlevelse. Her bliver familiemedlemmernes frygt for alvor sat på en prøve, og det er kun med modighed at man kan se frygten i øjnene.
Noah Jupe og Millicent Simmonds er begge tilbage i deres respektive roller og viser begge, hvorfor de er vidunderlige skuespillere. Noah Jupe portrætterer den frygt og angst, der naturligvis er til stede i sådan en barsk verden, imens Simmonds er langt mere drevet af beslutsomhed at finde et trygt sted til sin familie. Cillian Murphy er en god tilføjelse til universet, da hans karakter viser sorg, men forsøger at forsone sig med de overlevende mennesker.
Filmen rejser de interessante pointer i forhold til sorg efter tragedier, og hvordan man bliver nødt til at se sin værste frygt i øjnene. Ikke blot skal familiemedlemmerne kæmpe imod de grusomme monstre, men menneskeheden har også ændret sig gevalt i en kamp, hvor det er ”survivial of the fittest”. Der er fortsat plads til effektive jump scares, men filmens mest effektive våben er dens stilhed, og det at den giver plads til denne stilhed, som i sig selv er meget skræmmelig.
”A Quiet Place 2” er et dejligt sommergys efter en hård coronaperiode. John Kransiski leger med vores værste frygt, om at miste dem, vi holder af. I en verden hvor blot den mindste lyd kan blive en ende på os. Ventetiden er endelig ovre, så tag i biografen og se dette frygtindgydende mareridt.
