Skriv en kommentar
Dette er den fjerde genoptagelse af ”A Star is Born”. Den fik sin første produktion til i 1932, men den meste kendte version må nok siges at være fra 1976 med Kris Kristofferson og Barbara Streisand. Denne version af filmen skulle være baseret på manuskriptet tilbage fra 1932, men med en modernisering af tidsperioden. Hovedrolleindehaveren, Bradley Cooper, har også stået bag manuskript og instruktionen. Han er en dygtig skuespiller, men resten af historien falder hurtigt til jorden. Hvilket ikke er Coopers skyld. Det er bare ikke en særlig god historie.
Den musikalsk romance
Den erfarne musiker, Jackson Maine ( Bradley Cooper) går tilfældet ind på en bar og ser en optræden fra Ally ( Lady Gaga). Hun arbejder sideløbende hårdt som servitrice, og har opgivet sin drøm om at blive sangerinde, da afvisningerne er blevet for meget. Jack og Ally bliver forelsket i hinanden, og Jack får lokket Ally med på scenen. Men da Allys karriere lige pludselig begynder at tage fart, begynder deres forhold også at knase.
Ingen kontakt til realiteten
Nu kan det ikke siges, hvorvidt det er et bevidst valgt at lave en glorificeret eventyrfortælling. Men det er i hvert fald det man får. Det er nemlig historien, om den fordrukne prins, som møder den grimme ælling og gør hende til en stjerne. Det er meget urealistisk. Ally går fra at være ingen til pludselig have fået en pladekontrakt og at være nomineret til Grammys i løbet af ingen tid. Noget som andre musiker kæmper årevis for – hvis de overhovedet er så heldige. Cooper har bestemt haft et visuelt billede af, hvordan har vil fortælling sin historie. Der er kamera med på scenen, hvor tanken skulle være at publikum selv var til stede på scenen. Men diverse kameravinkler filmer nu også på både Jack og Ally, så idéen går ikke fuldt ud. Cooper tager sig heller ikke tid til at udforske særlig meget. Der er korte scener med hans bror og manager, hvor intentionen har være en følelsesladet samtale, men den bliver cuttet kort, så man slet ikke får hele konteksten med.
En utroværdig kærlighedshistorie
Det værste ved filmen er dog deres kærlighedsforhold. Fortællermæssigt giver det slet ingen mening, hvordan de lige pludselig falder for hinanden. Allys karakter fortæller i starten, at Jack blot er en drunk og ikke ønsker kontakt med ham, og alligevel går der ikke lang tid inde i filmen, før de ender i seng sammen. Filmen tager simpelthen ikke sin tid til at etablere deres forhold, og hvorfor de netop falder for hinanden, hvilke egenskaber de ser i hinanden. Derfor er deres forhold meget utroværdigt igennem filmen, og den alkoholiserede Jack virker også til at have manipulerende evner, da han lige pludselig kan give Ally alt det, hun gerne vil have. Og hans stalker- tendens i starten er decideret creepy. Dog giver både Lady Gaga og Bradley Cooper gode skuespilspræstationer med smukke sangstemmer, og de redder filmen fra helt at falde fra hinanden.
Kærlighedsfilm eller?
Filmen synes at have svært ved at finde sin identitet. Vil den være en kærlighedshistorie, som følger et forelsket par? Eller vil den se nærmere på det barske liv som musiker? Den lægger helt sikkert op til begge ting, men det bliver aldrig fulgt til døren. Ally nævner ellers en interessant pointe, da hun møder Jack, om at han aldrig bliver spurgt til som menneske, men mere som kendis. Dette kunne have været en interessant vinkel at se en musiker på. Desuden er kærlighedsforholdet meget svært at se, da man som tidligere nævnt, ikke ser, hvordan de netop bliver forelsket, så kemien imellem dem er også svær at spotte. Det følges som om vi ser til musikere hver for sig i stedet for som et par. Dette er dels, fordi de har forskellige karriere, og derfor bliver forholdet imellem dem også meget adskilt. Det originale soundtrack er heller ikke filmens stærkeste, men dog skal der fremhæves ”Shallow”. En sang, som de på mystisk vis også lærer fra den ene dag til den anden.
”A Star Is Born” er en sentimental fortælling, hvor filmens centrale forhold simpelthen ikke fungerer. Deres forhold er meget forhastet, og det er derefter svært at føle empati for dem, fordi man ikke føler sig forbundet til dem. Filmen er også alt for lang, og vil ikke rigtig undersøge noget. Den bliver reddet af en velspillende Bradley Cooper og en smuk sangstemme fra Lady Gaga. At denne film er storfavorit til at vinde mange Oscars er en gåde – men amerikanerne elsker den.
