Det er de helt store emner, der er fokus på i Erik Poppes A Thousand Times Good Night. Allerede fra den første scene er stemningen lagt: En travl markedsplads, børn der leger, og fotografen Rebecca (Juliette Binoche) på forsædet af en bil, knipsende løs på kameraet, som er rettet mod kvinden på bagsædet af bilen, som er på vej mod en selvmordsaktion.
Selv efter bomben er sprængt, samler Rebecca kræfter nok til at rejse sig og tage billeder af de blodige scener, inden hun besvimer.
Rebecca er mor til to piger, gift med Marcus (Nikolaj Coster-Waldau) og samtidig besat af sit arbejde som krigsfotograf. Da hun vender hjem fra Mellemøsten efter næsten at være blevet dræbt i en eksplosion, må Rebecca gøre op med sig selv, hvorvidt hun kan retfærdiggøre sit farlige erhverv, når hun har en familie derhjemme som lever i konstant frygt for hendes liv. Men kan Rebecca holde sig fra brandpunkterne med viden om, at verdenen har brug for hendes dokumentation af krigens rædsler?
A Thousand Times Good Night har fokus på krig og konsekvenserne af krig - både for dem der er direkte berørte af situationen, men også dem som sætter deres liv på spil for at sætte fokus på krigens ofre. Skuespilspræstationerne er filmens stærkeste kort. Binoche leverer en intens og stærk præstation som Rebecca, som langsomt er ved at gå i stykker af de mange år med død og ødelæggelse. Coster-Waldau gør det godt som Rebeccas tålmodige mand, som er en god far, men som er ved at miste forståelsen for Rebeccas behov for at være tæt på fare, men har ikke spilletid nok til at brænde helt igennem. Lauryn Canny er rørende som Rebeccas datter Steph, som savner sin mor, men som samtidig begynder at forstå vigtigheden i hendes arbejde.
Poppe er forhenværende pressefotograf, hvilket måske har været inspiration til emnet i A Thousand Times Good Night. Fortællingen og formidlingen af krig forekommer i hvert fald uhyggeligt, og gør indtryk – særligt igennem det visuelle udtryk, som er smukt men også skrækindjagende autentisk. Det er en film man bestemt ikke glemmer med det samme, og som får én til at tænke en ekstra gang, over de billeder man ser hver dag i avisen eller på tv.
Ekstramateriale:
Der er ikke meget at skrive hjem om, i forhold til ekstramaterialet til filmen. Der udbydes en trailer, et billedgalleri og et trailershow. Billedgalleriet er stilbilleder fra filmen, og giver altså ikke mening at bruge tid på, hvis man allerede har set filmen. Ekstramaterialet sniger sig altså kun op på en stjerne ud af seks, da der simpelthen ikke er substans i materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment