Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

ÅRETS DANSKE FILM OG TV FEJRES

6. januar 2020 af Jesper Rosenberg Antonsen Skriv en kommentar

ÅRETS DANSKE FILM OG TV FEJRES billede


FilmAkademiet offentliggør ROBERT-nomineringerne op til årets største danske filmfest søndag den 26. januar 2020.



Den grafisk markante Robert statuette er måske lille af format, men den vejer tungt i form og betydning for alle film- og tv-professionelle herhjemme. Det er nemlig deres kollegaer i FilmAkademiet, der både nominerer og vælger modtagerne af den prestigefulde pris, der uddeles for 36. gang i 2020 til de bedste præstationer inden for dansk film og tv.

Blandt årets 27 spillefilm skal Årets danske spillefilm findes mellem ‘Dronningen’, ‘Før frosten’, ‘Ser du månen, Daniel’, ‘Danmarks sønner’ og ‘Onkel’. Fem vidt forskellige film, som udspiller sig i nutid, fortid og fremtid, men samlet understreger diversiteten i årets produktioner. Årets tv-serie viser en lignende spredning, ikke mindst genremæssigt, når ‘Bedrag III’, ‘Fred til lands’ og ‘Den som dræber’ dyster mod ‘Badehotellet sæson 6’ og ‘Lykke-Per’.

Årets lange dokumentarfilm skal findes mellem ’Forglem mig ej’, ’Q’s Barbershop’, ’The Cave’, ’Cold Case Hammarskjöld’ og ’Krigsfotografen’ og afspejler eviggyldige tematikker fra krigens kynisme og håbløshed i alle dens afskygninger til livets små genvordigheder og skamfuldt moderskab. Mindre barske er de nominerede til Årets børne- og ungdomsfilm hvor fantasy universerne i ‘Skammerens datter II - Slangens gave’ og ‘Valhalla’ møder musical-roadmovien ‘Gooseboy’ og årets eneste animationsfilm ‘Mugge og vejfesten’ samt ungdomsthrilleren ‘Hacker’.

Men kategorierne for Årets lange film- og tv-produktioner står langt fra alene i FilmAkademiet, der netop sætter spot på dem der har udmærket sig inden for de filmfaglige discipliner i året, der er gået. Det betyder, at der uddeles priser i hele 30 kategorier (se fuld liste nedenfor).

Blandt disse er kategorien Årets kvindelige hovedrolle på film hvor Clara Rosager (Før frosten), Christine Sønderris (Cutterhead) og Jette Søndergaard (Onkel) kan juble over deres første nominering, mens både Victoria Carmen Sonne (Usynligt hjerte) og Trine Dyrholm (Dronningen) har været nomineret og vundet Robert før. Det samme gør sig gældende i kategorien Årets mandlige hovedrolle i film, hvor førstegangsnominerede Zaki Youssef (Danmarks sønner) og Gustav Lindh (Dronningen) står overfor rutinerede kræfter som Dar Salim (Til vi falder), Esben Smed (Ser du månen, Daniel) og den mangedobbelte Robert modtager Jesper Christensen (Før frosten).

Blandt de nominerede til Årets kvindelige hovedrolle tv-serie er tre gengangere fra 2019. Således var både Alba August (The Rain II) og Lene Maria Christensen (Fred til lands) også nomineret sidste år, hvor Katrine Greis-Rosenthal (Lykke-Per) vandt Årets kvindelige hovedrolle på film for filmversionen af ‘Lykke-Per’. I 2020 dyster de mod Maria Rich (Bedrag III) og Rosemarie Mosbæk (Doggystyle II).

Esben Smed sætter barren højt, når han både er nomineret for hovedrolle på film og hele to gange for Årets mandlige hovedrolle i en tv-serie (Bedrag III og Lykke-Per) i 2020. Men han får kamp til stregen af Thomas Hwan (Bedrag III), Morten Hee Andersen (Fred til lands) og Ulrich Thomsen (Forhøret).

Kategorien Årets instruktør viser ligeledes spændvidden i dansk film. Mens Michael Noer (Før frosten) og Niels Arden Oplev (Ser du månen, Daniel) begge tidligere har været nominerede og hjemtaget prisen i denne kategori, så er det første gang og første film for Oplevs medinstruktør Anders W. Berthelsen og for Ulaa Salim (Danmarks sønner). Det er også Frelle Petersens første nominering, mens May el-Toukhy (Dronningen) har været nomineret som instruktør én gang før. May el-Toukhy og manusforfatter Maren Louise Käehne (Dronningen) fik også sig deres anden nominering i kategorien Årets originale manuskript sammen med makkerparret Jesper Fink & Michael Noer (Før frosten) og de nye stemmer Marie Grahtø (Psykosia), Frelle Petersen (Onkel) og Ulaa Salim (Danmarks sønner). Samtlige nominerede i alle kategorier, korte formater og udenlandske film kan ses på den fulde liste nedenfor.

Danmarks mest vægtige filmpris er også den vigtigste, det er nemlig hele film- og tv-branchens egen pris. Og ligesom det har været FilmAkademiets medlemmer, der har stået for at vælge de nominerede, baseret på deres egen faglige tilknytning til branchen, så er det nu også dem, der skal stemme om hvem der skal modtage årets største udmærkelse i samtlige kategorier. Mens det kun er medlemmer og særligt inviterede der kan deltage i prisfesten, så kan alle følge med i hele showet fra den røde løber til den sidste pris er givet via livestream - det gjorde mere end 100.000 i 2019.

ROBERT PRISEN afholdes søndag d. 26. januar 2020 kl. 17:30 på Tivoli Hotel & Congress Center, og
Blockbuster livestreamer hele prisuddelingen på www.blockbuster.dk/robertprisen.

Se fuld liste af alle Robert 2020 nominerede nedenfor:

ROBERT NOMINEREDE 2020

Årets danske spillefilm
● Danmarks sønner / Hyæne Film, Producer: Daniel Mühlendorph, Instr.: Ulaa Salim,
Manuskript: Ulaa Salim
● Dronningen / Nordisk Film Production, Producere: René Ezra & Caroline Blanco, Instr.: May
el-Toukhy, Manuskript: Maren Louise Käehne & May el-Toukhy
● Før frosten / Nordisk Film Production, Producere: Matilda Appelin, René Ezra & Tomas
Radoor, Instr.: Michael Noer, Manuskript: Jesper Fink & Michael Noer
● Onkel / 88miles, Producer.: Marco Lorenzen, Instr.: Frelle Petersen, Manuskript: Frelle
Petersen
● Ser du månen, Daniel / Toolbox Film, Producere: Morten Kaufmann & Signe Leick Jensen,
Instr.: Niels Arden Oplev, Anders W. Berthelsen, Manuskript: Anders Thomas Jensen

Årets tv-serie
● Badehotellet sæson 6 / Sf Film Studios, Nitrat Film & Thorsboe&Lundblad, Hovedforfattere:
Stig Thorsboe & Hanna Lundblad, Producer: Michael Bille Frandsen, Konceptuerende
instr.: Fabian Wullenweber
● Bedrag III / DR Drama, Hovedforfatter: Jeppe Gjervig Gram, Producere: Caroline Schlüter
Bingestam, Jacob Jarek & Anders Toft Andersen, Konceptuerende instr.: Søren Balle
● Den som dræber - Fanget af mørket / Miso Film, Hovedforfatter: Ina Bruhn, Producere: Zire
Schucany, Jonas Allen & Peter Bose, Konceptuerende instr.: Carsten Myllerup
● Fred til lands / MOTOR & DR, Hovedforfattere: Christian Torpe & Marie Østerbye,
Producere: Jesper Morthorst & Rikke Lassen, Konceptuerende instr.: Louise Friedberg
● Lykke-Per / Nordisk Film Production, Hovedforfattere: Bille August og Anders Frithiof
August, Producere: Thomas Heinesen & Karin Trolle, Konceptuerende instr.: Bille August

Årets dokumentarfilm
● Cold Case Hammarskjöld / Wingman Media, Producer: Peter Engel, Instr.: Mads Brügger
● Forglem mig ej / Final Cut For Real, Producer: Monica Hellström, Instr.: Sun Hee Engelstoft
● Krigsfotografen / Good Company Pictures, Producer: Katrine A. Sahlstrøm, Instr.: Boris
Benjamin Bertram
● Q’s Barbershop / Made in Copenhagen ApS, Producer: Heidi Kim Andersen, Instr.: Emil
Langballe
● The Cave / Danish Documentary & Nat Geo Docs, Producere: Kirstine Barfod, Sigrid
Jonsson Dyekjær, Instr.: Feras Fayyad

Årets børne- og ungdomsfilm
● Gooseboy / SF Studios Production, Producer: Julie Rix Bomholt, Instr.: Wikke &
Rasmussen, Manuskript: Wikke & Rasmussen
● Hacker / Toolbox Film, Producere: Signe Leick Jensen & Morten Kaufmann, Instr.: Poul
Berg, Manuskript: Poul Berg & Kalle Bjerkø
● Mugge & vejfesten / New Creations & Zentropa, Producere: Julie Lind-Holm & Jonas
Bagger, Instr.: Mikael Wulff & Anders Morgenthaler, Manuskript: Mikael Wulff & Anders
Morgenthaler
● Skammerens datter II - Slangens gave / Nepenthe Film, Producere: Eva Juel Hammerich &
Nina Lyng, Instr.: Ask Hasselbalch, Manuskript: Gunnar A. K. Järvstad
● Valhalla / Profile Pictures, Producer.: Jacob Jarek, Instr.: Fenar Ahmad, Manuskript: Fenar
Ahmad & Adam August

Årets instruktør
● Frelle Petersen / Onkel
● May el-Toukhy / Dronningen
● Michael Noer / Før frosten
● Niels Arden Oplev & Anders W. Berthelsen / Ser du månen, Daniel
● Ulaa Salim / Danmarks sønner

Årets originale manuskript
● Frelle Petersen / Onkel
● Jesper Fink & Michael Noer / Før frosten
● Maren Louise Käehne & May el-Toukhy / Dronningen
● Marie Grahtø / Psykosia
● Ulaa Salim / Danmarks sønner

Årets adapterede manuskript
● Anders Thomas Jensen / Ser du månen, Daniel
● Bo Hr. Hansen / Harpiks
● Gunnar A. K. Järvstad / Skammerens datter II - Slangens gave
● Lars Husum / De frivillige
● Mikael Wulff & Anders Morgenthaler / Mugge & vejfesten

Årets fotograf
● Eric Kress / Ser du månen, Daniel
● Jasper J. Spanning / Dronningen
● Kasper Tuxen / Valhalla
● Niels Thastum / Selvmordsturisten
● Sturla Brandth Grøvlen / Før frosten

Årets klipper
● Adam Nielsen / Før frosten
● Anne Østerud & Lars Therkelsen / Ser du månen, Daniel
● Jakob Juul Toldam / Cutterhead
● Rasmus Stensgaard Madsen / Dronningen
● Sofie Marie Kristensen / Harpiks

Årets mandlige hovedrolle
● Dar Salim / Til vi falder
● Esben Smed / Ser du månen, Daniel
● Gustav Lindh / Dronningen
● Jesper Christensen / Før frosten
● Zaki Youssef / Danmarks sønner

Årets kvindelige hovedrolle
● Christine Sønderris / Cutterhead
● Clara Rosager / Før frosten
● Jette Søndergaard / Onkel
● Trine Dyrholm / Dronningen
● Victoria Carmen Sonne / Usynligt hjerte

Årets mandlige birolle
● Anders Brink Madsen / De frivillige
● Anders Matthesen / De frivillige
● Anders W. Berthelsen / Ser du månen, Daniel
● Elliott Crosset Hove / Før frosten
● Magnus Krepper / Dronningen

Årets kvindelige birolle
● Amanda Collin / Harpiks
● Christiane Gjellerup Koch / Ser du månen, Daniel
● Ghita Nørby / Før frosten
● Sofie Torp / Ser du månen, Daniel
● Victoria Carmen Sonne / Psykosia

Årets mandlige hovedrolle - tv-serie
● Esben Smed / Bedrag III
● Esben Smed / Lykke-Per
● Morten Hee Andersen / Fred til lands
● Thomas Hwan / Bedrag III
● Ulrich Thomsen / Forhøret

Årets kvindelige hovedrolle - tv-serie
● Alba August / The Rain II
● Katrine Greis-Rosenthal / Lykke-Per
● Lene Maria Christensen / Fred til lands
● Maria Rich / Bedrag III
● Rosemarie Mosbæk / Doggystyle II

Årets mandlige birolle - tv-serie
● Anders Juul / Fred til lands
● Claus Riis Østergaard / Fred til lands
● Dar Salim / Fred til lands
● Jacob Hauberg Lohmann / Bedrag III
● Lars Mikkelsen / Forhøret

Årets kvindelige birolle - tv-serie
● Amalie Lindegård / 31
● Anette Støvelbæk / Sygeplejeskolen II
● Josephine Park / Doggystyle II
● Marijana Jankovic / Fred til lands
● Trine Dyrholm / Forhøret

Årets scenograf
● Josephine Farsø / Harpiks
● Knirke Madelung / Ser du månen, Daniel
● Mia Stensgaard / Dronningen
● Peter Grant / Valhalla
● Søren Schwarzberg / Før frosten

Årets kostumedesigner
● Louize Nissen / Før frosten
● Marquet K. Lee / Harpiks
● Rebecca Richmond / Dronningen
● Stine Thaning / Ser du månen, Daniel
● Susie Bjørnvad / De frivillige

Årets sminkør
● Anne Cathrine Sauerberg / Dronningen
● Bjørg Serup / Før frosten
● Jenny Fred / Ser du månen, Daniel
● Salla Yli-Luopa & Kristín Júlla Kristjánsdóttir / Valhalla
● Sara Sofia Kasper / Harpiks

Årets sounddesigner
● Anne Gry Friis Kristensen & Sigrid DPA Jensen / Harpiks
● Bo Asdal & Thomas Huus / Skammerens datter II - Slangens gave
● Lars Halvorsen / Cutterhead
● Morten Green, Oskar Skriver & Nino Jacobsen / Før frosten
● Oskar Skriver & Nino Jacobsen / Dronningen

Årets score
● Anne Gry Friis Kristensen & Andreas Pallisgaard / Harpiks
● Jeppe Kaas / Skammerens datter II - Slangens gave
● Johan Söderqvist / Ser du månen, Daniel
● Jon Ekstrand / Dronningen
● Søs Gunver Ryberg / Cutterhead

Årets originale sang
● 'Bleed For It' - Julian Winding, Komp: Julian Winding / Victim of Love
● 'Mod Nord' - Szhirley, Komp: Poul Halberg & Wikke & Rasmussen / Gooseboy
● ‘One last time’ - Hess is more feat. Okay Kaya, Komp.: Mikkel Hess & Kaya Wilkins /
Selvmordsturisten

Årets visuelle effekter
● Alexander Schepelern & Christian Sjöstedt / Gooseboy
● Geoffrey Hancock & Morten Jacobsen / Skammerens datter II - Slangens gave
● Ivar Rystad / Ser du månen, Daniel
● Jonas Drehn & Jan Tvilling / Valhalla
● Peter Hjorth / Psykosia

Årets korte tv-serie
● 31 / Drive Studios, Hovedforfattere: Jesper Zuschlag & Julie Rudbæk, Producer: Mikkel
Herforth, Konceptuerende instr.: Jesper Zuschlag & Julie Rudbæk
● Doggystyle II / DR Drama, Hovedforfatter: Anna Emma Haudal, Producer: Birgitte Rask,
Konceptuerende instr.: Anna Emma Haudal
● Forhøret / Miso Film, Hovedforfattere: Christoffer Boe & Jakob Weis, Producere: Jonas
Allen & Peter Bose, Konceptuerende instr.: Christoffer Boe
● Kemohjerne / Splay One, Hovedforfattere: Kristian Håskjold & Johan Wang, Producer:
Nadja Nørgaard Kristensen, Konceptuerende instr.: Kristian Håskjold
● Tinka og kongespillet / Cosmo Film Fiktion ApS, Hovedforfattere: Ina Bruhn, Stefan
Jaworski og Flemming Klem, Producer: Sille Sterll, Konceptuerende instr.: Christian
Grønvall

Årets kortfilm: Fiktion / Animation
● Draget / Hyæne Film, Producere: Robin Hounisen & Anna Cold Winge Leisner, Instruktør
og manus: Christian Bengtson
● Ikki illa meint / Meta Film, Producer: Johannes Rothaus Nørregaard, Instruktør og manus:
Andrias Høgenni
● Knæler / Fifty Fifty Entertainment & Den danske scenekunstskole, Producer: Alma Dyekjær
Giese, Instruktør og manus: Roberta Reichhardt
● Savnet / Hyæne Film, Producere: Daniel Mühlendorph & Robin Hounisen, Instruktør og
manus: Mads Reuther
● Under bølgerne, over skyerne / Den Danske Filmskole, Producer: Pernille Tornøe,
Instruktør: Katrine Brocks, Manus: Denise Kræmer & Katrine Brocks

Årets lange fiktionsfilm
● En flirt / Super16 & Made By Us, Producer: Lea Lykke, Instr.: Zinnini Elkington, Manuskript:
Marianne Lentz
● Forestillingen om Juliane / Den Danske Filmskole, Producer: Victor Cunha, Instr.: Mads
Mengel, Manuskript: Mads Mengel & Sara Isabella Jønsson Vedde
● Lille a / Bacon Productions A/S, Producer: Birgitte Rask, Instr.: Cecilie McNair, Manuskript:
Cecilie McNair & Christina Øster

Årets kortfilm: Dokumentar
● Amfi / 73collective, Producere: Maximilian Mayrshofer & Anna Risgaard Dahl, Instr.:
Mathias Broe
● Morfar flytter hjemmefra? / New Tales, Producer: Mette Mikkelsen, Instr.: Laurits Helligsøe
● Natbus / Den Danske Filmskole, Producer: Emily Nicoline Quist, Instr.: Nitesh Anjaan
● Sam and the Plant Next Door / Whatnot Film, Producer: Ömer Sami, Instr.: Ömer Sami
● Villa Villekulla / Den Danske Filmskole, Producer: Victor Cunha, Instr.: Patricia Bbaale
Bandak

Årets engelsksprogede film
● Green Book / Instr.: Peter Farrelly, Distr.: Nordisk Film Distribution
● Joker / Instr.: Todd Philips, Distr.: SF Studios
● Marriage Story / Instr.: Noah Baumbach, Distr.: Scanbox Entertainment - subdistributør for
Netflix
● Once Upon a Time in Hollywood / Instr.: Quentin Tarantino, Distr.: SF Studios
● The Favourite / Instr.: Yorgos Lanthimos, Distr.: Nordisk Film Distribution/ 20th Century Fox

Årets ikke-engelsksprogede film
● Kapernaum / Instr.: Nadine Labaki, Distr.: Scanbox Entertainment
● Kvinde på krigsstien / Instr.: Benedikt Erlingsson, Distr.: Camera Film
● Lazzaro den lykkelige / Instr.: Alice Rohrwacher, Distr.: Camera Film
● Parasite / Instr.: Bong Joon Ho, Distr.: Camera Film
● Smerte og ære / Instr.: Pedro Almodóvar, Distr.: Scanbox Entertainment



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...