Skriv en kommentar
Romantisk drama i særklasse
Adèle (Adèle Exarchopoulos) går i 2.G. på gymnasiet i Frankrig. Da en 3.G’er tager hendes mødom, kommer hun i tvivl om sin seksualitet, da hun efterfølgende fantaserer om en blåhåret kvinde, hun tilfældigt så på gaden. Adèle tager alene på lesbisk bar og møder den blåhårede kvinde Emma (Léa Seydoux) og de to indleder et forhold. Men kan Adèle tage skridtet helt ud og bekende sin seksualitet udenfor soveværelset?
Og kan dette romantiske drama bære at være tre timer lang, spørger du nok? Svaret er i den grad: ja! Sjældent er film så involverende og vedholdende interessante som Adèles Liv. En tilsyneladende simpel coming-of-age historie om en piges seksuelle forvirring, hendes første parforhold og første brud, men filmen er så godt fortalt, at tiden flyver af sted.
En times ungdomsfilm
Adèle er uden tvivl klassisk smukkeste pige og udstråler samtidigt en vis mystik omkring sig. Pigegruppen, som hun er en del af, presser altid på for information fra hendes privatliv, og da hun tager med skolekammeraten Samir (Salim Kechiouche) hjem, hæmmer gruppen heller ikke ved efterfølgende at få alle slibrige detaljer fra daten. Men Adèle kommer pludselig i tvivl om hendes egen seksualitet og efter først et improviseret kys fra klasse-veninde og en senere en bytur med sin åbenlyse homoseksuelle ven på en homobar, møder hun den lesbiske Emma og der opstår for alvor amoriner i luften.
Men da Emma dukker op i skolegården på hendes gymnasium og de går væk sammen, lugter pigegruppen hurtigt lunten. Adèle benægter efterfølgende overfor gruppen, at hun er lesbisk, men i forsøget på at skjule sandheden, er det vist kun hende selv, som ikke kan se den. Eller vedkende den.
En times porno
Adèle og Emma indleder et hedt lesbisk forhold og filmen tager næsten en pornografisk drejning. Eller den tager en pornografisk drejning! Lange hede, lidenskabelige og sensuelle sexscener følger mellem de to, hvor Kamasutra biblen i den grad bliver afprøvet fra A til Z. Og orgasmerne er ikke til at tage fejl: her er vist to piger, der i den grad lystrer efter hinanden. Det er vovet og pirrende fortalt, og er selvfølgelig ikke hardcore porno, men i stedet visuelt æstetisk flot, fotografisk stilfuldt med pirrende kunstnerisk tække. Det dvælende kamera fanger de to karakterers lidenskabelige sex, og modsat netop porno, får vi et mere følelsesmæssigt og realistisk sengekantsdrama, hvor man tror på lidenskaben og de mange orgasmiske stønnelyde.
En times voksent drama
Men passionen forsvinder med tiden. Parforholdet bliver dagligdag og der bliver længere og længere imellem soveværelset udskejelser. Og hvor Adèle under den seksuelle eufori aldrig var i tvivl om sin seksualitet, bliver hun det pludselig igen. Er hun til piger eller drenge? Eller begge? Filmen tager endnu engang en drejning mod det seriøse drama, hvor følelserne udenfor soveværelset skal stå sin test.
Den lesbiske Brokeback Mountain
Adèle Liv vandt de Gyldne Palmer for bedste film ved dette års Cannes Filmfestival og det er uden tvivl en af de bedste og vigtigste film i nyere tid. Den omhandler homoseksualitet uden at pege fingrer af nogen. Selv Adèles skolekammerater er liberale, når det kommer til homoseksualiteten: ”det er okay, at du er lesbisk, så længe du bare fortæller os sandheden og selv står ved det.”
Skuespilpræstationerne er fra en anden verden. Exarchopoulos ynde, charme, sensualitet smelter igennem lærredet. Det er ikke kun Emma, som bliver forelsket i hende, det gør vi andre også! Exarchopoulos formår at brænde Adèle-karakterens seksuelle rådvillighed, udødelige charme og lidenskabelige væsen igennem vores hjerte. Selv når Adèle står tudbrølende med snottet løbende fra næsen, hengiver man sig til hende. Seydoux som Emma er også velspillende, men hun er mere en bi-karakter og mere prototypisk lesbisk, omend hun i den grad giver et realistisk billede.
Den tunesisk-franske instruktør bag filmen, Abdellatif Kechiche, har skabt en af de bedste og mest vedkommende film i nyere tid. Overordnet set er det et fantastisk velfungerende drama og tematisk set en flot fortalt film om homoseksualitet. Men skuespillet, det pirrende visuelle udtryk og filmens evne til at involvere en i den dramatiske fortælling, er sjældent set bedre.
